Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 194 – Juli 2001 – side 6

Gøteborg, Seattle – continue the battle

15.000 gik i demonstration torsdag den 14. juni mod USAs præsident Bush’ besøg. Fredag gik 20.000 i demonstration mod EU's politik. Og lørdag demonstrerede 30.000 for reel forandring – i Europa såvel som i resten af verden.

Svensk politi brugte sit voldsapparat til at stoppe og chikanere protesterne. Politiet handlede på vegne af de europæiske ledere, som mødtes i byen, og deres gæst, USA’s præsident Bush. Demonstranterne fordømte den kapitalistiske globaliserings vold og grusomheder.

“En anden verden er mulig,” råbte de taktfast. “Vi er de mange – i er de få” “I tager fejl – vi har ret.” “Gothenburg, Seattle – continue the battle.”

“Bush is not welcome”

Demonstrationen mod Bush startede foran det hotel, Bush boede på. Attac ville sætte verdensrekord i mooning: At vise røvballerne for til en person er ensbydende med at kaste en forbandelse over ham i afrikanske lande. Attac ville internationalisere aktionsformen. Godt 1000 viste røvballer mod Bush.

Folk samlede sig i tusindtal for at være med eller se det hele. På sporvognenes tage stod folk. Her stod også fem moonere med “WE HATE BUSH” på røvballerne. Jubel.

Nej til EU

Fredag eftermiddag gik 20.000 i demonstration mod EU. Det var en demonstration som ikke var præget af nationalisme, men internationalisme.

- Jeg demonstrerer for, at vi skal kæmpe for en anden type globalisering end verdens ledere vil have – en på menneskers vilkår og ikke på kapitalkræfternes, sagde Anna Herdy fra Jönkøbing.

- Vi er her for at protestere mod privatiseringer, afregulering og den inhumane flygtningepolitik, EU står for, og det er rigtigt godt at se det brede fremmøde her i dag, siger Andreas Malm fra Uppsala.

- Jeg er her i dag, fordi det er vigtigt at vise at man engagerer sig. Det er rigtigt fedt, at der er så mange her i dag. Jeg håber dette er en ny bølge af oprør, hvor unge mennesker viser sit engagement i kampen for en bedre verden, siger Hans Vernie fra Gøteborg.

- Det er fantastisk at være samlet så mange mennesker med det samme udgangspunkt. Jeg håber demonstrationerne i disse dage får politikerne til at opdage, hvor stor modstanden er mod den politik, de fører, siger Johannes Gilstring.

En anden verden er mulig

Demonstrationen mod EUs nyliberalistiske politik om lørdagen samlede 30.000 folk i en fantastisk markering for en bedre verden. Fagforeningsaktivister, miljøforkæmpere, unge og gamle socialister gik i samlet flok. Folk lod sig ikke skræmme af politiets voldelige fremfærd og brug af skydevåben aftenen inden. Men forbandelsen var stor. En gruppe mødre havde samlet sig bag parolen “Slå ikke på vores børn!”

Attac udgjorde med en kæmpesektion første del af toget under Gøteborgaktionens parole “Ikke gør offentlige tjenester og miljø til en handelsvare”. Her gik også Anna-Liisa Mattsott og Meri Kulmala fra Attac i Helsingfors i Finland.

- Vi ønsker en anden verden. Derfor er vi gået med i Attac. I midten af maj var over 1000 med på det stiftende møde. De rige lande udnytter de fattige lande, så vi er imod WTO, IMF og Verdensbanken.

- Jeg er mod, at den offentlige sektor og miljøet skal blive en handelsvare. Jeg er for bilfri by med miljøvenlig kollektiv trafik, sagde Julie Höggberg fra Surte. Hun gik bag parolen “Nature Not Profit. End Neoliberalism!”

- Vi vil have frihed for Öcelan og frihed for Kurdistan. Vi vil have eget sprog, frihed og lighed. EU hjælper kun de rige lande, men vil ikke støtte os, som ikke har rigdom. Der er 40 millioner kurdere i Europa, vi vil have vores identitet tilbage, sagde Fadima fra Svensk-Kurdisk Kulturförening.

- EU-politikerne er nødt til at mødes under politibeskyttelse, fordi de bange for os. De bygger et EU for profit, hvor 50 millioner lever i fattigdom: De bygger en fæstning mod de fattige i tredje verden. Men der findes et andet Europa af arbejdere og unge som afviser, at verden er en handelsvare. Modstanden har gået fra Seattle til Nice, Prag og nu Gøteborg, og går videre til Genoa i juli. Vi vil sammen have muligheden for at vinde. Kammerater, det er bare begyndelsen, vi vil forsætte kampen.

Allan Krivine, medlem af LCR (Ligue Communiste Revolutionaire), af Attac i Frankrig, og medlem af EU parlamentet

- Vi sender i dag et kraftigt besked til EU-toppen om, at vi ikke vil have militarisering og EU-hær. Vi vil have mere, ikke mindre demokrati. Lederne i EU repræsenterer ikke almindelige folk, men de multinationale selskaber.

Joe Higgins fra Socialist Party i Irland

Sejr på trods af politivolden

Vi har talt med Jakob Krogh, ISU’er og medlem af Attac.

Hvad er din holdning til urolighederne i Gøteborg?

- Jeg mener, det var politiets skyld, det kom til uroligheder. Politiet ønskede urolighederne, de fremprovokerede dem. De ville udstille og demonstranterne som voldelige, fordi især EU-toppen er bange for dialogen. Det er de, fordi de ikke har argumenterne imod demonstranternes krav om, at almindelige menneskers velfærd skal komme før de multinationale selskabers profit.

Hvad kan man gøre for at forhindre denne type vold ved fremtidige topmøde?

- Det er et spørgsmål om at blive enormt mange til demonstrationerne. Ved dette topmøde havde AFA (Anti-Fascistisk Aktion) faktisk erklæret sig som tilhænger af en civil ulydighedsstrategi, altså en ikke-voldelig konfrontation. Der har været en større forståelse mellem de små voldelige grupper og massebevægelsen. Begge grupper er blevet påvirkede af hinanden. Massebevægelsen er blevet mere radikal, men samtidig har de autonome også i højere grad ladet sig opsluge af bevægelse og blive en del af den
Man må fortsætte dialogen med de autonome og sige, at vi var glade for, de var der. Især i demonstrationerne om torsdagen og om lørdagen, hvor der ikke var noget ballade.

Mener du, at man efter dette kan betegne Gøteborg-protesterne som en succes?

- Gøteborg-protesterne var en kæmpesucces, hvor man endnu engang fik slået fast, at der er et alterntiv til den kapitalistiske globalisering. Og det er et alternativ, der når langt bredere ud end til den gamle venstrefløj, der er overlevet fra 70'erne. Modstanden har en enorm lokal forankring. Det var styrken i Gøteborg. Vi vandt – eller burde i hvert fald have vundet – en propagandamæssig sejr, fordi det blev udstillet i hvor høj grad politiet, magthaverne og medierne rent faktisk er villige til at lyve. Det er med til at radikalisere bevægelsen, og det er nok ikke det, medier og politi har ønsket med deres fremfærd.

Antikapitalistisk march og civil ulydighed

Den antikapitalistiske march samlede 3000. Målet var at stoppe eller forstyrre magtelitens topmøde.

Marchen var baseret på princippet om civil ulydighed – dvs. på vores politiske ret og pligt til at bryde loven, og stoppe vores lederes topmøde. Deres demokrati og deres bud på verdens fremtid vil vi ikke respektere, men bekæmpe. Gør vi ikke det, smadrer de velfærden og hverdagen for endnu flere millioner mennesker i Europa.

Over for deres brutale undertrykkelses-apparat – overfor deres brutale demokrati er vores styrke, at vi er de mange. Gennem masseaktioner kan vi med fredelige midler forstyrre deres voldsapparat og politik. Og havde vi været mange nok kunne vi have brudt igennem politiets kæder, og f.eks. lagt en fredskæde omkring messecentret, hvor tusinder af mennesker kunne have udtrykt deres håb om en anden verden – fri for vold, fattigdom og krige.

Men magthaverne satte politiet ind mod vores demonstration. Med hunde og heste splittede de demonstrationen og jagede os som vildt igennem Gøteborgs gader.

Men vi giver ikke op. Den antikapitalistiske bevægelse skal styrkes. Arbejderklassen kan sammen med den antikapitalistiske bevægelse udfordrer hele kapitalismen som system. Det er ud fra det perspektiv vi opbygger internationale socialister over alt i verden.

I Gøteborg stod Internationale Socialister fra de skandinaviske lande i spidsen for den antikapitalistiske march sammen med Rätvisa Partiet.

Vores politik har fra dag ét været at gøre Gøteborg til Skandinaviens Seattle. Vi har mobiliseret i Attac bevægelsen, i fagbevægelsen og i studenterorganisationerne.

Gøteborg var et fremskridt for såvel den antikapitalistiske bevægelse som for Internationale Socialister.

Flere artikler fra nr. 194

Flere numre fra 2001

Se flere artikler om emnet:
Göteborg 2001

Siden er vist 1839 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside