Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 195 – August 2001 – side 12

Israel optrapper krigen

Margit Johansen

Israel har entydigt erklæret krig mod palæstinenserne ved at besætte Orient House – de palæstinensiske myndigheders kontor i Øst-Jerusalem.

Det sker, samtidig med fortsatte israelske bombningere af palæstinensiske politistationer og selvstyre-myndighedernes kontorer i Gaza og på Vestbredden.

Samtidig henrettes ved nålestiksangreb ledende palæstinensere, såvel fra Hamas som fra Arafats Fatah. Israel har udsendt en dødsliste på 10 palæstinensere.

Ingen symmetri

Israel og dets trofaste støtter forsøger at fremstille det som en krig mellem to lige parter, men Israel er en af de stærkeste militærmagter på verdensplan, bakket op af USA, den eneste supermagt i dag.

En af undskyldningerne for de israelske overgreb er, at Arafats selvstyre er udemokratisk og bryder menneskerettighederne, og at det ikke reelt forsøger at stoppe de selvmordsbombere, der laver aktioner i hele Israel.

Men selvom selvmordbomberne er en forkert strategi for at opnå et frit Palæstina, så retfærdiggør det ikke Israels krig og statsterror.

For som Hanan Ashrawi, kristen palæstinenser og med i utallig palæstinensiske forhandlingsdelegationer, udtaler i et interview i Information den 11. august: “Israel er en besættelsesmagt, og besættelsen i sig selv er den mest omfattende form for menneskerets-krænkelse, man kan forestille sig. Israel kontrollerer i dag totalt alle bevægelser og alle ressourcer, alt.”

Og Ashrawi fortsætter senere: “Der er simpelthen ingen symmetri mellem Israel, der har besat et andet land, og så Arafats Palæstinensiske Selvstyre, der skal forvalte et folk under besættelse, og som selv udsættes for agression (...) Det betyder ikke, at jeg tilgiver Arafat hans overgreb eller vil retfærdiggøre dem. Og jeg vil vedblive at tale imod dem.”

Et oprør på vej

Mange unge palæstinensere har i de senere år sagt, at udviklingen kan ende meget blodigt, som den er i dag. For de vilkår, de lever under sikrer kun ren overlevelese, det er ikke at leve.

De unge har også sagt, at det vil føre til oprør, både mod Israel og mod den palæstinensiske ledelse, der blot opfører sig som en ny overklasse på de områder, hvor de får indfydelse.

Desværre er det de islamiske fundamentalister i Hamas o.lign., der har den ledende rolle i oprøret, fordi den palæstinensiske venstrefløj er svag,, nationalistisk og i vidt omfang inkorporet i Arafats selvstyre.

Mulig optimisme

Alligevel er der grund til at være optimisk i forhold til den palæstinensiske Intifada. Netop fordi den sker, samtidig med at den anti-kapitalistiske bevægelse breder sig globalt og påvirker alle kampe uanset hvor de foregår.

Som Edward Said skriver (London Review of Books 14. dec. 2000) om den palæstinensiske Intifada og den anti-kapitalistiske bevægelse:

“Et vendepunkt er nået og den palæstinensiske Intifada er et betydningsfuldt element. For ikke alene er det et anti-kolonialt oprør af den slags, vi før har set periodevis i Setif (Algeriet, red.), Sharpeville, Soweto og andre steder. Det er et endnu et eksempel på den generelle utilfredshed med den verdensorden (politisk og økonomisk), som tiden efter den Kolde Krig har skabt, og som blev synlig i Seattle og Prag.”

Palæstinenserne vil begynde at generalisere ud fra de kampe, der foregår andre steder.

Så når Sharons planer om at finde en undskyldning for at genbesætte hele Vestbredden og Gaza føres ud i livet, vil det ikke alene føre til en langt mere intensiv krig, det vil også kunne radikalisere de palæstinensiske flygtninge udenfor Palæstina og befolkningerne i de arabiske lande. Det kan for alvor sætte kampen for en bedre verden på dagsordenen også dér.

Se også:
SAA 195: Nyrup beskytter torturbødlen Gillon
SAA 195: Socialistisk Arbejderavis mener: Stop Israels krig
SAA 195: Stop Israels krig

Flere artikler fra nr. 195

Flere numre fra 2001

Se flere artikler om emnet:
Israel

Se flere artikler af forfatter:
Margit Johansen

Siden er vist 1868 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside