Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 196 – September 2001 – side 2

Finanslov 2002

Brug overskuddet til velfærd – ikke på erhvervslivet

Mikkel Birk Jespersen

Regeringen er kommet med sit forslag til næste års finanslov. Et forslag, der af regeringen selv og stort set alle andre, bliver betegnet som ‘forsigtigt’ og ‘fornuftigt’.

Men når toppen af Socialdemokratiet og diverse økonomer og mediernes politiske kommentatorer siger ‘forsigtigt’ og ‘fornuftigt’, ser de det ud fra en økonomisk synsvinkel.

Ansvarlig overfor erhvervslivet

De ser på, hvad der er ansvarligt overfor økonomien og erhvervslivet, ikke almindelige mennesker.

For dem er det ansvarligt at budgettere med et overskud på 35,5 mia., så man kan betale af på statsgælden, i stedet for at bruge pengene til forbedringer af velfærden.

Til sammenligning vil regeringen bruge 1,8 mia. på sygehusene, 1,1 mia. på velfærdsudgifter i kommunerne og 0,5 mia. på de svageste grupper.

Ingen rød finanslov

Men trods alt er regeringen også nødt til at tage i betragtning, at vi nærmer os et valg, så derfor er bliver der heller ikke lagt op til voldsomme angreb i stil med det på efterlønnen i 1998.

Samtidig er især SF gået ud med nogle offensive forslag, bl.a. om en nedlæggelse af hjemmeværnet og en genindførelse af formueskatten, så der kan blive råd til at tage sig af de problemer, det danske velfærdssystem står med.

Det har fået de borgerlige til at frygte en 'rød' finanslov, og Anker Boye (socialdemokratisk borgmester i Odense) og ledende DSU’ere har meldt ud, at finansloven skam ikke skal være nogen gavebod.

Den tegner heller ikke til at blive hverken en gavebod eller en borgerlig nedskæringsfinanslov – selv de borgerlige lover bedre velfærd.

Den største ‘gave’ bliver sikkert forlængelsen af barselsorloven, som både regering og opposition prøver at promovere sig på, samtidig med at de beskylder modparten for ikke at kunne finansiere sit forslag.

Truer med indgreb

Samtidig presser erhvervslivet på for at få flere ud på arbejdsmarkedet – en forlænget barseslorlov vil betyde færre. Og finansminister Pia Gjellerup siger også, at regeringen og de andre partier er opmærksomme på, at indgreb på arbjdsmarkedet kan blive nødvendige.

Den ‘forsigtige’ og ‘fornuftige’ finanslov er altså et klart udtryk for, hvordan toppen i Socialdemokratiet ser det som sin hovedopgave at administrere kapitalismen i Danmark, således at virksomhederne får bedst mulige vilkår. Men samtidig kan politikerne påvirkes af strømninger og krav fra befolkningen om bedre velfærd.

Flere artikler fra nr. 196

Flere numre fra 2001

Se flere artikler af forfatter:
Mikkel Birk Jespersen

Siden er vist 1577 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside