Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 196 – September 2001 – side 4

Storbritannien

Nazistiske overgreb mødes med modstand

Lars Kjær

En række racistiske overfald i flere byer i Midt-England udført af medlemmer af BNP (British National Party) har betydet, at Anti-Nazi League endnu engang har mobiliseret til anti-nazistiske manifestationer.

Nazisterne skal konfronteres, hver gang de viser sig. Samtidig med anti-nazistiske aktiviteter skal  der rejses krav om bedre vilkår for arbejderklassen, for det nazisterne vokser frem på er populistiske svar på nedskæringer og dårlig velfærd, akkurat som Dansk Folkeparti gør det her i landet.

Politiet hjælper nazisterne

Nazisterne i England får hjælp af medier, politi og myndigheder til at fremføre deres racistiske budskab. I byen Burnley har politiet og byrådet forbudt en anti-nazistisk festival, der på fredelig vis ville demonstrere afsky mod de britiske nazister i BNP og NF (National Front). Festivalen skulle sammen med andre aktiviteter, som løbeseddeluddeling, minimere stemmerne til BNP ved næste års lokalvalg.

Anti-nazistisk festival

Også i Wales har politiet nægtet anti-nazister retten til at demonstrere. Samtidig har det samme politi samarbejdet med nazisterne om at holde demonstranterne væk fra en nazistiske festival, som godt kunne få tilladelse.

Politiet gør det meget svært for anti-nazisterne, men det stopper dem ikke. Der har været møder og løbeseddeluddeling i de byer og boligområder, hvor nazisterne har forsøgt at vinde fodfæste gennem overfald på indvandrere.

Modstanden opbygges

I byen Oldham er der givet tilladelse til en anti-nazistisk festival, og den kommer til at spille en vigtig rolle i at opbygge bevægelsen, hvor tusinder af mennesker kan vise, at nazisterne er uønskede.

At nazisterne igen forsøger at bygge op i Storbritannien hænger sammen med, at Blairs ‘3. vejs’ politik har ført til nedskæringer for ældre, enlige mødre, på sundhedsområdet og på velfærden generelt. BNP udnytter vreden mod Blair til at få deres højreekstreme svar på banen. De får hjælp af politiet og medierne, fordi disse hellere ser nazisterne styrket end en styrket venstrefløj. Og venstrefløjen er faktisk vokset i de seneste år gennem en klar kritik af Blair og hans politik.

Billedtekst:
Helt til højre ses lederen af British National Party, Nick Griffin. Han instruerer politiet i, hvem de skal lade slippe gennem en vejspærring, der er sat op for at forhindre de lokale og anti-racister i at protestere mod en BNP-festival.

Flere artikler fra nr. 196

Flere numre fra 2001

Se flere artikler om emnet:
Nazister: Storbritannien

Se flere artikler af forfatter:
Lars Kjær

Siden er vist 1673 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside