Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 196 – September 2001 – side 8

Laurent Cantet – “Human Resources”

Fransk klassekamp på film

Poul Erik Kristensen

- Jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om klassekampen er overstået, for det mener jeg simpelthen ikke er rigtigt.

- Man kan i hvert fald ikke nægte, at de sociale uligheder stadig er en realitet, også i Frankrig. Så er det så op til den enkelte, om han eller hun vil kæmpe. Men det, der virkelig skræmmer mig, er den ligegyldighed og overfladiskhed, hvormed ikke mindst medierne beskæftiger sig med den sociale uretfærdighed. Klassekampen er ikke godt stof, medmindre kampen er blodig. Det er en uhyggelig udvikling.

Begge udtalelser stammer fra Laurent Cantet, instruktør af den franske film ‘Human Resources’, som er kommet op med et par års forsinkelse i danske biografer.

Laurent Cantets film er en imponerende og gribende fabrikshistorie med indbyggede konflikter.

Titlen Human Resources er, ud over at være en omskrivning af filmens hårdt prøvede lønslaver, også betegnelsen – i moderne management-termer – for den stilling, som filmens hovedperson, Frank, er ved at uddanne sig til.

Som led i uddannelsen skal Frank gennemgå en praktikperiode, og derfor vender den 22-årige mand tilbage til fødebyen i Normandiet, og den fabrik, hvor hans far har trællet hele sit voksne liv.

Frank har en illusion om, at han kan få arbejdere og ledelse til at samarbejde om indførelsen af en 35 timers arbejdsuge.

Han kommer i konflikt med ledelsen, da han opdager at hans studier skal bruges til at iværksætte en større fyringsrunde, og han kommer i kløerne på fagbureaukratiet og sågar hans egen far, fordi faren ikke kan overskue at skulle få indflydelse på sit arbejde – og dermed sit eget liv.

Frank prøver ihærdigt at befri sin far fra den ensformige tilværelse ved samlebåndet. Uden held, fordi den gamle mands sjælefred afhænger af den regelmæssighed, han finder i arbejdets monotoni.

Filmen ender med at Frank ofrer sin egen sociale opstigning og karriere for at slutte sig til fabriksarbejdernes proteststrejke.

Billedtekst:
1995-strejkerne i Frankrig viste, der stadig er klassekamp.

Flere artikler fra nr. 196

Flere numre fra 2001

Se flere artikler af forfatter:
Poul Erik Kristensen

Siden er vist 1618 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside