Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 197 – Oktober 2001 – side 10

Læserbrev

DGS strejkedag

Mads Samsing

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) havde opfordret de danske gymnasie-elever til at strejke torsdag den 30. august fra kl. 10.

Grunden hertil var, at rundt omkring i amterne er der ca. 10 klasser, hvori der er startet mere end 28 elever efter sommerferien. Det er blandt andet i Nakskov, hvor der i en klasse er hele 34 elever. Dette kan amterne gøre, efter at loftet på de 28 elever er blevet fjernet.

Det står hermed frit for amterne, at bestemme hvor mange der skal i en enkelt klasse.

DGS’ opfordring om strejke blev efterfulgt af rigtig mange danske gymnasieskoler. Men på Viborg Katedralskole (VK) tog elevrådet den beslutning, at der kun skulle indsamles underskrifter, der så skulle sendes til amtsrådet med et høfligt brev vedlagt. Denne beslutning anså jeg for at være illegitim, da kun 1-2 klasser var blevet adspurgt, før en beslutningen blev truffet.

Til morgensamling onsdag opfordrede jeg alle elever til at deltage i Viborg Amts Gymnasiums (VAG) blokade, og det viste sig, at 60-80 katedralskoleelever valgte at deltage i denne. På VAG blev der efter en lille times tid besluttet at vi skulle overlevere underskrifter til amtsrådet, og det skulle ske ved, at vi i samlet flok gik ned til amtsgården. På vejen skulle vi gå forbi VK, og forsøge at få folk med derfra.

På VK samledes ca. 300 elever i skolegården, hvorfra gangene nærmest blev stormet og lærerværelset blokeret. Men rektor valgte at modsætte sig dette, og truede elever med diverse. De strejkende elever samledes igen i gården, hvorfra en underskriftsindsamling begyndte, der blev danset osv.

Efter en times tid blev gangene igen fyldt med elever, hvorefter en lærer sparkede ud efter elever og låste døren til lokalet, selvom halvdelen af eleverne i klassen ville have deltaget i strejken.

Vi samledes igen i gården, hvorfra vi hurtigt kom af sted ned mod amtsgården, og afleverede 836 underskrifter til to embedsmænd. På underskriftslisterne stod der, at vi ønskede en skriftlig garanti fra alle amtsrådets partier, der skal love at der ikke vil blive indsat mere end 28 elever i en klasse. Heller ikke efter valget den 20. november.

Flere artikler fra nr. 197

Flere numre fra 2001

Se flere artikler om emnet:
Gymnasielever

Se flere artikler af forfatter:
Mads Samsing

Siden er vist 1662 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside