Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 198 – November 2001 – side 4

Pakistanske protester kan stoppe USA’s krig

Siden bomberne begyndte at falde i Afghanistan, er situationen i nabolandet Pakistan blevet stadig mere spændt.

SAA artikel 19809

På den ene side står Pakistans præsident Musharraf, som med løfter om guld og grønne skove fra Vesten bakker fuldt op om bombardementerne i Afghanistan.

På den anden side står en stærk bevægelse af fundamentalistiske muslimer og fattige, der ønsker bedre levevilkår og ikke krig.

Siden krigens start har der været demonstrationer over hele Pakistan. Dette er indtil videre kulmineret med at fire demonstranter er blevet dræbt og flere hundrede arresteret.

USA spiller højt spil

Amerikanerne og englænderne har valgt at fortsætte deres bombardementer ind i muslimernes hellige måned, Ramadanen, der begynder midt i november. Det gør de selvom Musharraf har bedt om bombe-stop, fordi han ved, det vil give de radikale muslimer øget opbakning blandt Pakistans fattige, muslimske befolkning.

Det kan blive en ekstrem trussel for amerikanerne, idet Pakistan er deres vigtigste allierede i krigen mod Afghanistan. Og truslen bliver ikke mindre af at Pakistan råder over atomvåben, og får de islamiske fundamentalister kontrol over disse, vil det bidrage yderligere til destabiliseringen af området. Derfor overvejer amerikanerne at sætte styrker ind for at kontrollere Pakistans atom-våben. En sådan intervention vil yderligere skubbe til befolkningens vrede og ikke alene i Pakistan, men også i hele Mellemøsten og store dele af Asien.

Flere artikler fra nr. 198

Flere numre fra 2001

Se flere artikler om emnet:
Pakistan

Siden er vist 2274 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside