Socialistisk Arbejderavis
Nr. 198 – November 2001 – side 8
Ingen kritisk analyse om krigen
Medierne er blot mikrofonholdere for magthaverne
Anders Schou
Krig er en alvorlig test for mange, ikke mindst for medierne Og her er de dumpet i forhold til deres egen selvopfattelse som kritiske, objektive vagthunde.
Forklaringen er, at de dominerende medier hverken er objektive, kritiske eller vagtsomme når det virkeligt gælder, men snarere fungerer som magthavernes talerør.
Selve overskriften for dækningen er sigende. Krigen mod Afghanistan bliver lanceret som "Krig mod terror", næppe en objektiv betegnelse, og de værdiladende udtryk kunne for eksempel sagtens vendes om.
Bush har selv kaldt angrebene den 11.september for en krigserklæring, og at bombe civile og Røde Kors fødevarelagre i et af verdens mest udsultede områder kan vel med rimelighed kaldes terror. Overskriften "Terror mod krig" giver altså mening, men den ser vi aldrig.
Mediernes afslørende brug af værdigladende udtryk går igen mange steder – for eksempel i Palæstina -konflikten. PFLPs drab på den israelske turist- minister kaldes for et mord, mens israelernes drab på palæstinensiske ledere kaldes for likvideringer.
Vinklingen
Men også vinklingen på krigsstoffet er meget sigende.
Dækningen var mest intens den syvende oktober, den dag krigen startede, og har derfor for mange mennesker lagt en forståelsesramme for senere indslag og reportager.
Journalisternes fagblad, Journalisten, har lavet en opgørelse over TV2- og DR – Journalisternes spørgsmål denne vigtige aften, hvor de 2 stationer ryddede sendefladen. De stillede til sammen 347 spørgsmål, men kun 3 om civile tab og ikke et eneste om alternativer til krigen. Vægten var lagt på en ukritisk, teknologibegejstret beskrivelse af USA's overlegne krigsmaskine.
Ingen fik spørgsmål som. "Hvor mange afghanske børn er det rimeligt skal dø i forsøget på at fange Bin Laden?" eller "Vil en krig ikke blot forøge terroristernes antal?"
Ingen kritisk analyse
En mere kritisk analyse af krigens årsager har også været fraværende.
Medierne skriger ofte- og med rette- op om mere offentligt indsigt i forvaltningen, men alle har til syneladende accepteret, at vi ikke må kende beviserne for, at Osama Bin Laden og hans netværk står bag angrebene på USA.
De såkaldt ‘åbne’ vestlige samfund skal altså føre krig med bind for øjnene, uden at vide om den officielle begrundelse for krigen faktisk holder.
Der er ellers alt mulig grund til at stille kritiske spørgsmål, for de amerikanske magthavere var nødt til at finde en eller flere ansvarlige bagmænd, hvis de skulle demonstrere, at angreb på USA altid bliver straffet med massiv millitærmagt. Også hvis de skulle bruge lejligheden til at gøre op med Vietnam-syndromet.
De direkte ansvarlige kunne som bekendt ikke straffes, de døde sammen med deres ofre.
Medierne leverer heller ikke andre mulige forklaringerpå krigen end gengældelse. Men hvis gengældelse er det eneste motiv, hvorfor så lige Afghanistan. Næsten alle flykaprerne den 11. september var saudi-arabere, og Saudi -Arabien er kendt for at støtte islamiske fundamentalister. Hvorfor så ikke bombe bagmændendes bagmænd?
Forklaringen er, at de saudiske magthavere sidder på en masse olie og er allieret med USA, som tidligere har brugt den saudiske forbindelse med fundamentalister til sine egne formål.
Og de centralasiatiske republikker har store oliereserver, og olien skal føres gennem Afghanistan., hvis russerne ikke skal kontrollere rørledningen. Men det kræver et stabilt styre i afghanistan, og den vare har Taliban-regimet ikke kunnet levere.
Samme ideologi
De dominerende medier støtter alle vestens krig i Afghanistan, fordi de alle bygger på det man kunne kalde borgerlig konsensusideologi. De er alle præget af en virkelighedsramme, som de samtidig selv er med til at vedligeholde og forstærke.
Ideologien siger grundlæggende, at vi lever i den bedste mulige af alle tænkelige verdener; at markedsøkonomi er den bedste og mest retfærdige økonomiske model og at parlementarisk demokrati er den højeste form for demokrati.
Den vestlige civilisation i dag er altså menneskehedens naturlige toppunkt. tilbage står kun at forsvare den mod udefra kommende fjender ogudbrede markedets velsignelser til verdens uvidende masser.
Og da USA er vestens mægtigste magt – og de danske magthaveres allierede, så er amerikansk millitær på derfinition og uden refleksion de gode, og deres fjender de onde. Alle større medier opererer ud fra denne virkelighedsramme, de skal ikke dokumentere alle de gundlæggende påstande om markeds-økonomiens fordele o.s.v.
Systemet har selvfølgelig fejl hist og pist, som kritiske journalister kan påpege, men de kan ikke angribe selve den ideologiske fundament.
Til gengæld må journalister gerne forstærke det uden form for dokumentation.
Medierne er borgerlige af flere åresager, som spiller sammen.
For det første afspejler de en virkelighed, hvor den borgerlige konsensusideologi er dominerende både blandt journalister og mediernes modtagere og kilder.
Ikke kun på grund af medierne selv, men også fordi opdragelse, skole og samfundet som en helhed er med til at skabe og bekræfte ideologien.
For eksempel forstår forstår folk sandheden i udtrykket "enhver er sin egen lykkesmed", når de står alenetil en eksamen eller en jobansøgningsituation.
For det andet kontrollerer ganske få mennesker medierne.
Omkring halvdelen af de danske dagblade er ejet af Berlingske-koncernen, som igen er ejet af den norske industrikoncern Orkla. Og staten ejer de dominerende elektroniske midler.
Topcheferne i medierne er gode samfundsbevarende kræfter som DR's generaldirektør Christian Nissen. Han har efter en start i økonomiministeriet en karriere som bureaukrat og stået i spidsen for Nationalmuseet, Rigshospitalet og nu DR.
Alle steder har han pisket de ansatte til at løbe hurtigere og stået for omfattende fyringer.
Topcheferne udnævner lederne længere nede i mediernes hierarki, og derfor spreder deres forventninger til "en god historie" sig ned igennem systemet. Og ikke så underligt skal en god historie kunne rummes indenfor den herskende ideologi.
I en krigssituation slår alle de faktorer, som skaber mediernes borgerlighed stærkere igennem, fordi så meget står på spil for magthaverne.
Medierne i USA
For eksempel har den amerikanske regering opfordret TV- stationerne til ikke at vise klip fra Osama bin Ladens videoer.
Og de amerikanske medier har pareret ordre, så nu er det åbenbart ikke vigtigt at høre begge parter i en sag.
Og det er ikke alene i USA, at den amerikanske regering forsøger at kontrollere medierne.
Da den seneste video med tale fra Osama bin Laden blev vist på den arabiske TV-station AlJazeera, tvang den amerikanske regering igennem , at der efterfølgende kom en tale på to timer af en af de eneste amerikanske topembedsmænd, der kan tale arabisk. Han kunne så uhæmmet få lov til at forklare, hvad den her krig egentlig går ud på.
Den amerikanske regering har også købt rettighederne til alle fotos fra en af de største billedbureauer, der leverer satelitoptagede luftfotos. De vil have kontrol over, hvilke billeder, der kommer ud af de ødelæggelser, krigen medfører, Også i denne krig er sandheden blandt de første ofre.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed