Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 198 – November 2001 – side 10

EL/Metal og PMF/BUPL

Sammenlægninger gik i vasken

Ansatte på samme arbejdsplads – og ansatte, som har samme arbejdsgiver – står stærkere, hvis de er organiseret i samme fagforening.

Det er derfor dybt beklageligt at de to store fusioner, der har været lagt op til mellem forskellige forbund her i efteråret er gået i vasken.

Elektrikerne havde planer om at gå sammen med Dansk Metal, og der har været seriøse forhandlinger om at samle pædagoger og medhjælpere i et fælles forbund.

Begge er faldet til gulvet ved urafstemninger.

Jan Hoby, der er faglig sekretær i Pædagogstuderendes Landssammenslutning, PLS, og medlem af BUPL’s hovedbestyrelse, betegner sammenbruddet som en katastrofe.

- De tyve års skyttegravskrig mellem BUPL og PMF har virket som en boomerang.

- I disse tider, hvor markedstænkning og markedsgørelsen af det pædagogiske arbejde hænger som truende skyer, er der brug for en offensiv systemkritisk pædagogisk faglighed.

Han og PLS frygter, at nej’et til fusion, kan bringe de pædagogiske organisationer tilbage i skyttegravene, hvor kræfterne bliver brugt på at bekæmpe hinanden i stedet for arbejdsgiverne.

- Gennem mange år har ledelsen i BUPL nærmest set PMF og medhjælperne som deres hovedfjender. Det har nærmest været at sammenligne med kampen mellem israelerne og palæstinenserne. Man har nærmest har ligget i krig. For eksempel omkring uddannelserne.

Nej’et til fusionen vil svække de ansattes mulighed for at skaffe sig status og flere kroner i lønningsposen.

Mange har den smask forkerte opfattelse, at man får højere status og løn ved at lefle for lederne, eller ved at slå på sin uddannelse. Men faktum er, at politikerne ikke vil betale en ordentlig løn til folk, der passer børn.

Vi får kun status og løn ved at kæmpe. Og den kamp fører vi bedst sammen med de kollegaer, vi arbejder sammen med, fastslår Jan Hoby.

Flere artikler fra nr. 198

Flere numre fra 2001

Se flere artikler om emnet:
Metal
Andre LO-forbund
BUPL

Siden er vist 1828 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside