Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 198 – November 2001 – side 11

Trods hetz om terror

Operation Dagsværk en succes

Årets Operation Dagsværk samlede et rekordstort beløb på 5,5 mio. kr. ind til skoler i Chiapas-regionen i Mexico, og et ligeledes rekordstort antal gymnasier deltog den 7. november.

Dette skete på trods af, at Søndagsavisen kort forinden lancerede beskyldninger om, at Operation Dagsværk står i ledtog med terroristsympatisører.

En hetz, der hurtigt bredte sig og har fået udenrigsministeren til at kræve, at nu må man også undersøge, hvad organisationer som OD og Dansk Ungdoms Fællesråd bruger deres penge til.

Deres argumentation gik på, at OD har samarbejdet med bl.a. Internationalt Forum, som støtter en lang række forskellige bevægelser i den tredje verden, herunder det palæstinensiske PFLP.

Og som om det ikke var slemt nok, så er det tidligere medlem af Blekingegadebanden, Torkil Lauesen, også med i IF.

Terrorpakken i brug

Søndagsavisens hetz mod et uskyldigt projekt til gavn for skoler til fattige indianere i Mexico giver et fingerpeg om, hvad vi kan vente os, hvis regeringen får sin ‘terrorpakke’ igennem bare nogenlunde i dens oprindelige form.

Terrorpakken vil slå hårdt ned på såvel økonomisk som verbal støtte til terror – vel at mærke uden at komme med en præcis definition på, hvad terror er.

Dette åbner, som vi kan se, op for nogle uhyggelige perspektiver, hvor stort set alle, der forsøger at gøre bare det mindste til fordel for en bedre verden, kan blive straffet med henvisning til, at man støtter terrorister.

Det indsamlede beløb og den store tilslutning blandt gymnasieeleverne viser heldigvis, at hverken eleverne eller dem, de samlede ind hos, lod sig skræmme af hetzen.

Billedtekst:
De elendige forhold for indianerne i Chiapas-regionen i Mexico fik i 1994 oprørsbevægelsen Zapatisterne til at tage kontrol over provinsen.

Flere artikler fra nr. 198

Flere numre fra 2001

Se flere artikler om emnet:
Krigen mod terror 2001-?
Gymnasielever

Siden er vist 1816 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside