Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 199 – December 2001 – side 4

Boblerne brister

Enrons konkurs ryster kapitalismen

Margit Johansen

“Et af de mest succesfulde selskaber i verden overhovedet.” Sådan beskrev tidskriftet The Economist det multinationale energiselskab Enron.

Sidst i november måtte Enron-ledelsen så meddele, at det var på vej til at indgive en konkursbegæring.

Konkursen vil være en af de største i historien og vil give milliardtab til mange store amerikanske og europæiske banker som bl.a. Deutsche Bank, Barclays, Credit Lyonnais og Societé Generals, og alene den hollandske bank ING vil få et tab på en halv milliard.

Støtte til Bush

Enron har givet store summer til såvel Bush seniors som George W. Bush juniors præsi-dentvalgkampagner og Enrons bestyrelsesformand blev som tak udnævnt til rådgiver i energiministeriet, da Bush rykkede ind i Det Hvide Hus sidste år.

George Bush senior var sammen med bl.a. hans udenrigsminister, James Baker, på Enrons lønningsliste. Som en modydelse sikrede Bush og Baker, at Enron fik kontrakten på at bygge et nyt kraftværk i Kuwait efter krigen i 1991.

Dette på trods af at det tysk firma Deutsche Babcock havde givet kuwaiterne et tilbud, der var bare halvt så dyrt.

Også i Mozambique fik Enron hjælp af den amerikanske regering til at sikre sig kontrol med med naturgasfeltet Pande. Den amerikanske regering truede med at lukke for al bistand til Mozambique, hvis ikke Enron fik  koncessionen – og det fik de så.

Dette er blot nogle få eksempler på den korruption og de grove ‘forretningsmetoder’, som Enron er kendt for verden over.

I Indien har Enron f.eks. været med til at uddanne politi og tilskønne det til at fare hårdt frem over for miljøaktivister, der protesterede mod det gasfyrede kraftværk.

Deregulering blev deres død

Årsagen til Enrons konkurs er det frie markeds deregulering.

Enron voksede  gennem spekulative finansielle transaktioner og fanget ind af bobbeløkonomiens lette fortjenester på kunstigt oppustede værdistigninger på værdipapirer.

Når boblerne så brister, så går det galt, især hvis man som Enron har store dele af sine værdier sat i denne form for spekulation. (Det var også en væsentlig årsag til krisen i Asien for nogle år siden).

Med den krise som er ved at kendetegne såvel amerikansk som dele af den europæiske økonomi, så er Enron sikkert ikke det eneste selskab på vej ud, men det er et af de helt store.

Flere artikler fra nr. 199

Flere numre fra 2001

Se flere artikler om emnet:
USA internt efter 1990
Øk. kriser: 2000-

Se flere artikler af forfatter:
Margit Johansen

Siden er vist 1859 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside