Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 199 – December 2001 – side 12

‘Krig mod terror’ bruges til undertrykkelse

Margit Johansen

Sharons krig mod palæstinenserne – der føres under dække af at være en kamp mod terrorister – viser med al tydelighed, at den amerikanske retorik om ‘krigen mod terror’ bruges mange steder i verden til at knuse oprør mod undertrykkende regimer.

SAA artikel 19930

FNs handelssanktioner mod Irak koster tusindvis af børn livet hvert år, og som om det ikke var nok, vil USA nu også til at kaste endnu flere bomber over landet, end de gør i forvejen.

Ved at bruge Georg W. Bush’ retorik omkring terror, fører ikke alene Sharon krig, men også den kinesiske regering kan uden at møde kritik skærpe sin forfølgelse af muslimske oppositionsgrupper i det vestlige Kina, ligesom Rusland har fået frit spil mod ’terroristerne’ i Tjetjenien.

Irak næste offer?

Alle oprør mod undertrykkende regimer kan nu med Bush’ ord kaldes terror og slås ned.

Det giver også USA legitimitet til at angribe, hvem de vil i terrorbekæmpelsen hellige navn. Sandsynligvis er Saddam Husseins Irak blandt de næste, der skal rammes af amerikanske terrorbombninger.

I forvejen terroriseres Irak dagligt, både af bombninger i den nordlige flyveforbudszone, men ikke mindst af den handelsboykot, som USA står i spidsen for, og som betyder at der årligt dør titusinder af børn, fordi de ikke kan få den nødvendige basale medicin, eller de dør af ren og skær sult.

Også Sudan, Yemen og Somalia står på USAs liste over nye mål i ‘krigen mod terror’, fordi de ikke vil, som USA ønsker.

Krig stopper ikke terror

Men krig stopper ikke terror, som den mere end 53-årige krig i Palæstina med al tydelighed viser. Terror er den sidste udvej for undertrykte, når de føler at ingen lytter til deres råb om hjælp til overlevelse. Så kun en anden og langt mere retfærdig verdensorden kan udrydde terroren.

Se også:
SAA 199: USA støtter Israels krig mod palæstinenserne

Flere artikler fra nr. 199

Flere numre fra 2001

Se flere artikler af forfatter:
Margit Johansen

Siden er vist 2419 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside