Socialistisk Arbejderavis
Nr. 200 – Januar 2002 – side 4
Kashmir
Befolkningen er offer i stormagtsstrid
Peter Kjær
Centrum for konflikten imellem Pakistan og Indien er Kashmir. I over 50 år har regionen været besat, da den har stor strategisk betydning for begge de to atom-magter.
I Kashmir bor 12 millioner mennesker, hvoraf de ni millioner lever i indisk kontrolleret områder og de sidste tre millioner i de pakistansk kontrollerede områder.
Undertrykkelse
70.000 mennesker er blevet dræbt i Kashmir siden 1990. I en konflikt, der startede 1947 med Pakistans og Indiens uafhængighed, og som handlede om Kashmirs uafhængighed fra disse to lande. En kamp der i dag næsten er reduceret til en kamp om tilhørsforhold til den ene eller den anden atommagt.
En afgørende årsag til optrapningen af konflikten i halvfemserne er en kombination af pakistanske mord og kidnapninger på den indiske elite og dennes reaktion.
I et forsøg på at skabe “lov og orden” i den indisk kontrollerede del af Kashmir indsættes i 1990 Jagmonar som guvernør. En mand, der havde gjort sig bemærket hos Indiens elite ved at smadre muslimske slumkvarterer i Delhi i et forsøg på at renovere bydelen. En fremgangsmåde han havde fået inspiration fra af den måde, det israelske politi har behandlet palæstinenserne. Og metoden har han fra udpegningen i 1990 videreført i Kashmir med bistand fra 400.000 soldater.
Ifølge Amnesty International går “torturens brutalitet i Jammu og Kashmir ud over al forståelse. Den har forårsaget lemlæstede og invaliderede mennesker”. En politik, der tilsidesætter alle borgerrettigheder. En terror som rammer tilfældigt, hvorfor heller ingen kan vide, hvad der er sket.
Da Jagmonar efter blot seks måneder trækkes tilbage som guvernør er hele den muslimske befolkning i oprør. En folkelig opstand der hurtigt bliver domineret af pro-pakistanske guerillaer, men da deres terrorhandlinger rammer civile hinduer, bliver resultatet, at guerillaerne mister opbakningen, også fra muslimerne.
Taberne i konflikten har været civilbefolkningen. Victoria Schofield har skrevet bogen Kashmir in Conflict og mener, at de “militante oprørsstyrker eller indiske sikkerhedsstyrker begge har skabt utryghed med deres vilkårlige arrestationer, tortur og drab på formodede sympatisører af enten indisk eller pro-pakistansk politik.
Levevilkårene er forringet kolossalt. Børn har ofte ikke mulighed for skolegang, hvad allerede har skabt et fald i uddannelsesniveauet generelt. Medicinske faciliteter er utilstrækkelige og hospitalerne er uhygiejnske.”
Social ulighed
Samtidigt med befolkningens nød har eliten af muslimer og indere med forbindelser til regeringen formået at bygge nye luksuriøse boliger til politikere og embedsmænd, der har til opgave at opretholde besættelsen af Kashmir.
Løsningen på konflikten er ikke et valg mellem de to atommagter. Det handler i stedet om sammenhold og venskab mellem muslimer og hinduer. Støtte til enten den islamiske eller hinduistiske herskende klasse vil kun forværre de forhold, befolkningen lever under.
Billedtekst:
Truslen om krig i Kashmir-regionen har drevet tusinder af mennesker på flugt.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed