Socialistisk Arbejderavis
Nr. 200 – Januar 2002 – side 7
Privatisering af jernbaner
Dårligere sikkerhed, service og arbejdsvilkår
Alexander Lassithiotakis
Det engelske busselskab Arriva har vundet retten til at køre tog på en række vestjyske strækninger.
Udlicitering af DSB vil betyde dårligere sikkerhed, service og arbejdsvilkår
Da de 308 km vestjysk jernbane – der udgør 15% af det samlede jernbanenet i Danmark – kom i licitation, blev DSB vraget til fordel for engelske Arriva, der i øvrigt allerede sidder på 40% af den danske busdrift og har vundet udbudet på den snarligt kommende metro i København.
DSB blev vraget selvom deres tilbud på 130 mio. kr. årligt var billigere end Arrivas tilbud på 156 mio. kr. Ifølge Trafikministeriet var DSB’s tilbud nemlig for billigt, og man troede ikke på, at DSB kunne skabe overskud på toglinjen.
Arriva slækker på sikkerheden
Arriva, derimod, bliver der ikke stillet krav til. Alle erfaringer fra England viser ellers, at Arriva ikke kan levere varen til den pris, de giver. Selskabet er således berygtet for manglende eller decideret farlige toge, da der hverken er plads til vedligeholdelse af materiel eller personale i de konkurrencedygtige budgetter.
Professor John Whitelegg, der rådgiver den engelske regering i jernbanespørgsmål, beskriver Arriva som “absolut det værste” af samtlige Englands 32 private jernbaneselskaber, og Arriva har da også for nyligt fået en kæmpebøde på 2 millioner engelske pund pga. manglende tog.
Jernbanearbejdere i strejke
I England har den hårde konkurrence selskaberne imellem presset sikkerhed og lønninger til det yderste. Resultatet har været rene katastrofer, hvor afsporede tog og sammenstød har kostet både menneskeliv og lammede trafiknet. De underbetalte jernbanearbejdere har fået nok af lave lønninger og elendig sikkerhed. Der strejkes netop nu, og den 5.-6. februar er der varslet strejke mod Arriva, hvor kun 28 ud af Arrivas 600 jernbanearbejdere stemte imod faglig kamp.
Dårlige erfaringer fra England synes i midlertid ikke at bekymre den nye regerings ministre, hvis ideologi angiveligt går ud på, via fri konkurrence og udliciteringer, at sikre de bedste og billigste ydelser til borgerne. Miseren viser tydeligt udliciteringens fallit.
Kravet fra Englands borgere lyder klart “renationalise!”, og de engelske jernabanearbejdere viser, hvordan man konkret kan kæmpe imod udlicitering og privatisering. Bedre service skabes ved økonomisk opprioritering, ikke ved at lade multinationale overtage det offentlige.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe