Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 200 – Januar 2002 – side 10

Forsvar den Fri Ungdomsuddannelse

Det tog kun nogle få dage, fra regeringen havde erklæret, at den ville fjerne støtten til Den Fri Ungdomsuddannelse, aftenskolerne og daghøjskolerne, til flere tusinde elever fra de forskellige uddannelser var på gaden for at protestere imod det.

I Århus var det nogle elever fra Århus gøglerskole der hvad taget initiativet. “Da vi fik meddelelsen fra regeringen gik vi i gang. Vi vil ikke have Den Fri nedlagt,” siger Ida Nørrehøj, der som en af de aktive organisatorer har lavet en livlig og åben demonstration.

Her blev den åbne mikrofon bl.a. benyttet af Arvin til en kamptale mod finansloven: “Jeg er her ikke kun fordi jeg går på Den Fri, men også fordi jeg mener, at der er masser af andre ting, der er forkerte i finansloven.”

Sidsel gik på talerstolen for at sige: “Det eneste problem med Den Fri er, at der ikke er nogle elev-organisationer som DGS og LAK, der kan organisere modstanden mod sådan noget som det her. Derfor syntes jeg vi skal lave det. Hvis der er nogen der vil være med, så kom hen til mig nu, så vi kan organisere et møde.”

Vil du være aktiv, så kan Sidsel kontaktes på tlf.nr: 21912802

København

Næsten 3000 unge og gamle mennesker var mødt op på Rådhus-pladsen i København, for at demonstrere mod regeringens planer om at lukke den Fri Ungdomsuddannelse (FUU).

Initiativet var blevet taget af 9 FUU elever fra medieskolen i Lyngby, som kalder sig Frustrerede Unge Mennesker (FUM). Der blev råbt slagord som: “Stop den gale Anders Fogh”.  Flere talere påpegede at det ikke bare er FUU der er presset, men at asociale nedskæringer er en integreret del af den borgerlige regerings politik.

Billedtekst:
Flere tusinde vrede elever protesterer i København mod nedlæggelsen af Den Fri Ungdomsuddannelse.

Flere artikler fra nr. 200

Flere numre fra 2002

Se flere artikler om emnet:
Studenterkamp (DK)

Siden er vist 1658 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside