Socialistisk Arbejderavis
Nr. 200 – Januar 2002 – side 11
IS-tendensen
Vi gør en forskel i den anti-kapitalistiske bevægelse
Mikkel Bay
En af de helt centrale diskussioner på det internationale møde for Internationale Socialister-Tendensen (IST) d. 4.-5. januar var naturligvis, hvor den antikapitalistiske bevægelse står i dag.
To begivenheder har i særlig grad været med til at præge bevægelsen det sidste halve år.
Først og fremmest markerede demonstrationerne mod G8 mødet i Genova ikke bare et kvantitativt, men også et kvalitativt spring fremad for bevægelsen.
Den anden vigtige begivenhed var 11. september og krigen mod Afghanistan, som i høj grad kom til at påvirke bevægelsen og har gjort det tydeligt, hvor afgørende betydning det har, at organiserede socialister går ind og opbygger og påvirker bevægelsen.
I Frankrig, hvor bevægelsen hidtil har været meget massiv, især i form af ATTAC, men hvor IST ikke er videre stærk, har modstanden mod krigen været på et meget lavt niveau.
På den anden side har vi England, hvor IST er en stor politisk kraft. Her er det lykkes at skabe en massiv bevægelse mod krigen, med demonstrationer hvor o. 100.000 deltog.
I Italien og Grækenland har der også været massiv modstand mod krigen. Her er det lykkes at trække ‘Genova-bevægelsen’ i en anti-imperialistisk retning bl.a. hjulpet på vej af, at lederen af Genova’s Sociale Forum meget hurtigt tog klar afstand fra krigen.
IST har gennemgående spillet en afgørende rolle i at opbygge og videreføre den antikapitalistiske bevægelse. For fortsat at kunne gøre det er det afgørende at vi bliver meget større.
Vi skal have mange flere aktive medlemmer. Men vi skal også i høj grad sikre, at vi udruster alle medlemmer med alle de argumenter og svar der skal til for at kunne trække bevægelsen kvantitativt, og allervigtigst kvalitativt, fremad.
Se også:
SAA 200: Vigtige erfaringer fra antikrigsarbejdet
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe