Socialistisk Arbejderavis
Nr. 20 – Juni 1986 – side 4
På kanten
Når vi sejler op ad åen ...
Pia Larsen
Mexico er atter i mediernes søgelys. I juni måned vil millioner verden over sidde og bide negle foran skærmen, og lange vidtløftige reportager vil hver dag bringe nyt fra grønsværen og omklædningsrummene.
Kort sagt – VM i fodbold. Overalt får de nationale farver et ekstra pift. Selv Carlsbergs grønne etikette er blevet rød. Men Carlsberg er også storsponsor for det danske landshold, der skal forsvare farverne i Sydamerika. Og der er penge i farverne. Ikke bare for de 22 udtagede spillere, men også for de godt 20 firmaer, der har fået sponsorkontrakter med Dansk Boldspil Union. Der tjenes millioner – og jo længere landsholdet spiller med, jo længere spiller kapitalen med; Carlsberg har faktisk udarbejdet en nøje prognose over salget, kamp for kamp.
Danskerne har pludseligt fået noget at samles om. En fælles kultur, som folkekirken ville give mange prædikener for at efterligne. Aldrig har så mange danskere stået sammen om så lidt.
Nationalfølelse og selvtillid
At fodbold er god underholdning, ved enhver medieboss. Men at det også i den grad kan få nationalfølelsen og selvtilliden op i den danske befolkning, forsker mange psykologer først i nu. Der vil om en god måneds tid blive skrevet mange rapporter om danskernes færden i VM-ugerne.
Politiet regner med en kraftig stigning i husspektaklerne, værtshusslagsmålene og hærværket. Sygehusets skadestuer må belave sig på hjertestop og slagne slagsbrødre. Børnehjemmene må tage sig af endnu flere forsømte børn, og arbejdsgiverne må uddele karensdage og regne med nedsat produktion.
Men det er altsammen omkostninger, som er værd at tage med for myndighederne. For et land, der står sammen på tværs af sociale og kulturelle skel, er et sjældent syn. Så sjældent, at selv det danske kongehus gerne giver et håndtryk med.
Schlüters triumf
Og den nye kulturminister (og sikkert også den gamle) sidder naturligvis også på tilskuerrækkerne. Og statsministeren siger med sit store grin, at en regering, der kan sende sådant et landshold ud i verden, ikke kan være så dårlig. 1-0 til Schlüter, når Michael scorer.
Selv om fodbold er en fredelig krig, så kan den faktisk vække samme nationalitetsfølelser, som Thatcher fik rejst til sin Falklandskrig.
Og borgerskabet forstår at udnytte den – både økonomisk og politisk. Tag ikke fejl af det. Når vi sejler op af åen, er vi jo alle i samme båd.
Vi står bedre rustet til at klare krisen, hvis vi vinder VM i fodbold – omvendt vil utilfredsheden gnave endnu mere, hvis vi slåes ud i første runde.
Klassekamp
Fodbold er god underholdning, men en sejrsrus kan give nogle gevaldige tømmermænd. Under EM mødte man KU’ere arm i arm i gaderne efter danske sejre. De fik selvtillid til at vise deres flag og kræve retten til gaden.
Den nationale kamp skal ikke føres uden for banen – når de to halvlege er overstået, begynder tredje – og den går ikke mellem fodboldhold og lande, men mellem folk og klasser.
Fodbold er arbejderklassens sport, men som alt andet overtager borgerskabet det, når det er opportunt, når der kan tjenes penge på det, når der kan scores politiske points.
Så det er med lidt blandede følelser, man sidder foran skærmen og bider negle fra den 30. maj. Men selvfølgelig hopper man med – og går bagefter ud og “banker” KU’erne.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed