Socialistisk Arbejderavis
Nr. 201 – Februar 2002 – side 4
USA – verdens største slyngelstat
Jesper Høi Kanne
USA’s “krig mod terror” fortsætter.
Ud fra en reaktionær retorik om, at det er ‘de godes’ kamp mod ‘de onde’, om slyngelstaterne mod de civiliserede stater, prøver George W. Bush at øge USA’s indflydelse verden over. I præsidentens årlige “unionens tilstand” tale den 29. januar talte Bush om en ‘ondskabens akse’ fra Irak over Iran til Nordkorea.
Og der bliver sat handling bag ordene: USA har forøget deres militære budgetter, således at de næste år kommer op på over 3000 mia. kr, hvilket svarer til en stigning på 14% (!) i forhold til sidste år.
Bush’ allierede i Europa er begyndt at vakle, således udtaler EU sig negativt om Bush’ voldsomme retorik, og den tyske regering sagde, at “der ikke er bevis for, at Irak er involveret i terrorisme”. På trods af denne større internationale isolation, fortsætter den amerikanske regering dog ufortrødent sin aggressive linie.
Næste stop: Irak
Således er det næste land på listen netop Irak. USA siger, de er ved at udvikle nye analyser af Mellemøsten, men at det nok vil ende med et angreb på Irak. Irak har siden Golfkrigen i starten af 90’erne jævnligt været udsat for bombninger fra amerikanske og britiske fly, hvortil kommer den handelsblokade, der har kostet 100.000’er af irakere livet.
Nu vil USA “befri” Irak på samme måde som man har “befriet” Afghanistan, hvor Nordalliancens krigsherrer nu igen er begyndt at slås indbyrdes med plyndringer, voldtægt og drab af civile til følge – denne gang sker alt dette blot med USAs støtte.
Udfordrer Kina
Men også andre steder i verden er amerikansk militær i aktion. Den 31. januar landende 650 amerikanske “rådgivere” i Filippinerne. De skal efter sigende træne den filippinske hær, men amerikanerne skal også selv med til frontlinjen mod den muslimske Abu Sayaff-guerilla, så de kan bruge deres ret til at “forsvare sig selv”. I alt giver USA 800 mio. kr. til det filippinske militær plus bl.a. 30.000 rifler og 8 helikoptere.
Dette kan se ud til at være et led i konkurrencen med Kina om, hvem der reelt skal have kontrollen med det sydøstasiatiske område, både økonomisk og militært.
Billedtekst:
Fredsaktivister mod USA’s krig.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe