Socialistisk Arbejderavis
Nr. 201 – Februar 2002 – side 6
Kommentar
Enron: Når kapitalismen er værst
Peter Iversen
Somme tider knækker kapitalismens facade og stanken vælter ud. Sådan er det med Enron-skandalen i USA, der ikke ser ud til at have nogen ende.
Enron var indtil konkursen det syvende største selskab i USA og verdens største energihandelsselskab. Enron blev berømmet og rost for sin ekspansive vækst i aviser og magasiner. Aktiekursen blev bare ved med at stige og stige. Folk flokkedes om at sætte deres sparepenge i Enron-aktier, varmt anbefalet af alle børsmæglere som et sikkert papir.
Køber politikere
Enron købte sig indflydelse overalt. Masser af millioner blev brugt til at købe politikere til at varetage Enron’s interesser. Præsident Bush fik en stor del af sin valgkamp finansieret af Enron, og da Bush overtog præsidentembedet efter at den amerikanske højesteret havde dømt Al Gore ude, trods valgfusk i Florida, var det Enron, der betalte den jublende indsættelsesfest i Washington. Men Enron havde for en sikkerheds skyld også givet penge til Al Gore, ligesom 259 andre kongresmedlemmer havde fået støtte – både republikanere og demokrater.
Enron’s øverste boss Kenneth Lay havde sørget for at blive personlig ven med George W. Bush. De udvekslede f.eks. julegaver og Bush kaldte sin ven for Kenny Boy.
Enron fik som tak for støtten lov til at føre pennen, da Bush skulle have formuleret sin energipolitik, bl.a. da Bush lagde Kyoto-aftalen på is. Bush’s energipolitik tager ikke mange hensyn til miljø-spørgsmål, men tager udgangspunkt i de amerikanske forretnings-interesser.
Svindel
Men Enron viste sig at være en oppustet ballon, der havde svindlet med milliarder. Man havde investeret sine penge i tabsgivende projekter og havde parkeret underskuddene på ulovlig vis i en række opfindsomme datterselskaber. Man havde haft sit revisionsfirma Arthur Andersen – et af verdens største – til at dække over ulovlighederne, fordi der var så store milliarder på spil.
Da ballonen så revnede før jul, og Enron først måtte gå i betalingsstandsning og senere i konkurs, kom der gang i makulatormaskinerne. Både i Enron’s hovedkvarter i Dallas såvel som hos Arthur Andersen blev der makuleret i døgndrift i juledagene for at skjule sporene. Også EDB-udstyr blev slettet og ødelagt.
Mange ofre
Ofrene for Enrons svindel er ikke kun den næstformand i bestyrelsen, der valgte at tage sit eget liv, eller de tusindvis af medarbejdere, der har mistet deres arbejde og deres pension, fordi pensionsmidlerne var placeret i guldrandede Enron-papirer.
Ofrene er heller ikke kun de mange småsparere, Bush’ svigermor og pensionskasser – heriblandt flere danske – der havde investeret i Enron. Det største offer er det amerikanske demokrati, der har måttet lægge ryg til, at et svindelforetagende med penge har kunnet købe sig til den absolutte politiske indflydelse og præsidentposten.
Det er kapitalisme, når kapitalisme er værst.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed