Socialistisk Arbejderavis
Nr. 201 – Februar 2002 – side 12
Mod dansk apartheid
Poul Erik Kristensen
Den 17. januar offentliggjorde den nye borgerlige regering, ved en stolt Bertel Haarder, sine nye stramninger overfor flygtninge og indvandrere. Bertel Haarder lagde meget vægt på at indfri regeringens valgløfter om en stram kurs. Som sagt så gjort – selv Dansk Folkeparti var tilfreds.
Endnu engang bliver flygtninge og indvandrere udsat for diskrimination, begrænsninger og kontrol.
Ekstreme grupper
For få år siden var det kun ekstreme grupper som Dansk Forum, Den danske Forening og nazisterne, der afviste integration og prædikede hjemsendelse. Nu er det så blevet regeringens officielle politik – en politik, som desværre har støtte langt ind i Socialdemokratiet.
Fogh-regeringens offensiv overfor flygtninge og indvandrere kommer dels til udtryk i Haarders integrationspakke, og dels gennem Finansloven, som rummer besparelser på u-landshjælpen og slagtning af Dansk Center for Menneskerettigheder.
Med de nye bestemmelser kan man fremover først få fast opholdstilladelse i Danmark efter 7 år.
Diskrimination
I de 7 år skal man leve af det, som svarer til ca. halvdelen af en normal bistandshjælp.
Denne klokkeklare diskrimination skulle ifølge beskæftigelsesministeren Claus Hjort Frederiksen virke motiverende for asylsøgernes lyst til at arbejde, eller som han selv formulerede det under præsentationsmødet: “Det er et forsøg på regulering af adfærden fra dag ét.”
Diskrimination er næsten for blidt et ord til at beskrive halveringen af kontanthjælpen.
I Sydafrika kaldte man det at gøre forskel på folk ud fra etniske motiver for apartheid.
Forsøget med at halvere kontanthjælpen er dog ikke noget nyt.
Da Nyrups SR-regering forsøgte sig med halveret bistands- eller integrations-ydelsen i 1998, måtte det droppes, da FNs flygtningehøj-kommissariat kritiserede det for at være diskriminerende.
Flere eksperter mener, at Danmark nu styrer direkte mod en international sag om diskrimination ved at ville give udlændinge en lavere kontanthjælp end danskere.
Samtidig med forslaget om halvering af kontanthjælpen fremlagde formanden for regeringens tænketank, Erik Bonnerup, et forslag om, at sænke mindstelønnen for indvandrere, “så de har en chance for at blive integreret på arbejdsmarkedet”.
Ingen bekymrer sig åbenbart om, hvad flygtninge og invandrere skal leve af.
Krænkelser
Også stamningerne i familie-sammenføring møder modstand.
I Politiken udtaler professor i menneskerettigheder, Jens Vedsted-Hansen, Aarhus Universitet, at udspillet på familie-sammenførings-området nærmer sig krænkelser.
Målet med stramningerne er at begrænse antallet af familiesammenføringer og stoppe tvangsægteskaber.
Aldersgrænsen for giftermål sættes op til 24 år. Folk over 60 år skal ikke længere have ret til familiesammenføring, og der skal i øvrigt stilles en garanti på 50.000 kr.
Umenneskeligt
I en verden, hvor valuta og varer frit kan bevæge sig over grænserne, virker det para-doksalt at denne ret ikke også gælder mennesker.
Haarder strammer også op på, hvem der kan få asyl. Således har han droppet begrebet “de facto”-flygninge som rummer asylsøgere, der ikke er omfattet af konventionerne, men er baseret på et princip om ikke at udvise mennesker til nedværdigende behandling og umenneskelige forhold.
Samtidig strammer man op i asylbehandlingen. Asylansøgeren får ingen ret til at udtale sig – og Flygtningenævnet ændres, så det i fremtiden består af tre personer; en dommer, en repræsentant for ministeriet og en udpeget af advokatrådet.
Samtidig ønsker regeringen også at forhindre kritik.
Blandt de hårdeste kritikere har været Dansk Center for Menneskerettigheder.
Derfor er centeret et af dem, der har fået kniven ved Finansloven.
International kritik
Og trods voldsom international kritik fra blandt andet FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Mary Robinson, holder regeringen fast.
Regeringens stramninger i familiesammenføring og halvering af kontanthjælp har også mødt kritik. Bl.a. fra den svenske regering. Integrations-minister Jan O. Karlsson frygter, at udspillet vil lægge gift ud for enighed om en fælles EU-politik.
Og op mod 600 europæiske foreninger og organisationer vil nøje følge den danske udlændingepolitik, og hvis regeringen gennemfører de planlagte stramninger, er organisa-tionerne klar til at gå til EU-Kommissionen for at få indført sanktioner med Danmark.
Danmark er i dag gået længere end selv østrigske Jörg Haider drømte om for et par år siden.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed