Socialistisk Arbejderavis
Nr. 202 – Marts 2002 – side 3
Apartheid-politik
Ole Andersen
Kort før udløbet af regeringens første 100 dage præsenterede integrationsminister Bertel Haarder og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen endnu en borgerlig svinestreg, regeringens integrationspakke.
Regeringens integrationspakke er en del af hetzen og diskriminationen over for flygtninge og indvandrere.
Også i integrationspakken viser regeringen sit asociale og nyliberalistiske fjæs usminket frem. Når det flossede ind-pakningspapir fjernes, hvad er det så den sagesløse modtager får?
Regeringen har regnet sig frem til at hvis indvandrerne skal have den samme beskæftigelsesgrad som de indfødte danskere, skal 60.000 indvandrere i arbejde. Det er på den baggrund, at regeringen har sammenflækket integrations-pakken af gammelkendt liberalistisk beskæftigelsespolitik, f.eks. benyttet i den liberale mønsterkommune, Farum.
Billig arbejdskraft
Flygtninge og indvandrere skal kunne komme i praktik i virksomhederne i to til 52 uger, alt i mens de modtager dagpenge eller mere sandsynlig bistandshjælp. Der skal også være mulighed for at ansatte disse mennesker på mindstelønnen (knap 85 kr.), eller lærlingeløn i helt op til et år. Og det selv om lønnen på virksomheden normalt er højere.
En gave til kapitalisterne; billig arbejdskraft øger profitten. Samtidig vil flygtning og indvandrere fungere som løntrykkere. Arbejdsgiverne vil hellere ansætte dem, der skal have mindre i løn pga. løntilskuddene end en arbejder til overenskomstmæssig løn.
Der bliver skabt et apartheidsystem på arbejdsmarkedet og indfødte danske arbejdere vil føle sig truet af de nye, hvilket sår spire til fremmedhad og racisme. Det vil desuden blive brugt til at også andre grupper skal omfattes af lavere løn pga. sociale forhold mv. Når arbejderne er splittede står de svagere i kampen mod arbejdsgiverne.
Sprog
Sproget skal læres på virksomheden eller på aftenskolen (hvor der skal spares). Sprog-undervisning på arbejdspladsen lyder meget fint, men vil hurtigt glide i baggrunden. Det vigtigste er jo “at de er i arbejde”. Og hvem skal betale undervisningen? Hvis virksomhederne skal betale, reducerer det profitten og dermed lysten til at lave undervisningen.
Af andet indhold i “diskriminationspakken” kan nævnes nedskæringer i modersmåls-undervisning og økonomiske sanktioner mod forældre hvis børn pjækker fra skole.
Socialdemokratiet støtter 90% af indholdet, men er imod den særlige lave løn.
Dansk Folkeparti er også imod løn-delen. Dette er en illustration af deres populistiske politik om at være den “lille mands” beskytter, og er dybt hyklerisk, fordi partiet samtidig konstant blæser til fremmedhadet.
Reel integration kræver et samfund, hvor ALLE får mulighed for at deltage i arbejdslivet og den demokratiske proces. Et sådant samfundet kræver et brud med kapitalismen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe