Socialistisk Arbejderavis
Nr. 202 – Marts 2002 – side 5
Overenskomst 2002
Nej til fedterøvstillæg
Hans Erik Madsen
Arbejdsgiverne vil have mere ny løn – dvs. flere fedterøvstillæg, flere usolidariske og splittende lønsystemer. De kommunalt ansatte kræver generelle lønstigninger, som sikrer reallønnen, og siger nej til mere ny løn.
Overenskomstforhandlingerne indenfor det kommunale og amts-kommunale område er i skrivende stund brudt sammen.
KTO – Kommunale Tjeneste-mænd og Overenskomst-ansatte – som er forhandlingspartner for 64 forskellige faggrupper, hvor lærere, pædagoger, sygeplejersker, gymnasielærere osv. – kræver generelle lønstigninger, og afviser arbejdsgivernes krav om, at den nye løn skal mere i centrum.
Inflation
Kravet om generelle lønstigninger til alle er de kommunalt ansattes vigtigste krav. Arbejdsgivernes udspil på 5,5 pct. i lønstigning over tre år er rent til grin.
I den foregående overenskomst var inflationen 7,7 pct. Og ingen tror på, at den bliver lavere de kommende 3 år. Tværtimod. Verdens to stærkeste økonomier – USA og Japan – er i dyb krise, og økonomien i Europa skranter også med stor arbejdsløshed til følge.
Ny løn
Arbejdsgiverne vil have flere penge afsat til ny løn og færre til generelle lønstigninger. Ved ok-99 udgjorde den nye løn 14 pct. af aftaleresultatet.
Deres krav er at det skal hæves til 24 pct.
Flere og flere siger fra overfor den nye løn. 2100 tillidsfolk indenfor især lærerne, men også pædagoger og andre har skrevet under på en protest. Erfaringer med ny løn viser alt om, hvorfor arbejdsgiverne satser på at udvide den nye løns andel af den samlede overenskomstramme: ny løn bruges til at hæve ledernes løn, ny løn splitter de ansatte, ny løn forhandles individuelt og arbejdsgiverne bestemmer suverænt uden nogen mulighed for konfliktret for de ansatte, ny løn øger lønforskellene mellem faglærte og ufaglærte, mellem mænd og kvinder.
Den nye borgerlige regerings skattestop skaber også bekymring for, at den nye løn – som tilfældet allerede har været – ikke bliver brugt til at fedte for lederne og enkelte ansatte, men faktisk bliver brugt til at lappe på kommunernes underskud.
Ny løn blev indført ved overenskomsten i 1997. Dengang gik mange af forbundene ind for den. De havde opgivet at mobilisere medlemmerne og bruge den styrke som de har – nemlig at strejke – hvis arbejdsgiverne ikke vil makke ret. Men efter pres fra deres medlemmer har flere og flere forbund meldt ud, at de ikke vil acceptere en udbygning af den nye løn.
Nej-kampagne og strejke
Forhandlingerne bliver nu videreført i forligsinstitutionen. Og det resultat der vil komme herfra indeholder med garanti ikke de kommunalt ansattes krav.
Forligsinstitutionen er arbejdsgivernes forlængede arm.
Protesterne mod den ny løn skal organiseres og en nej-kampagne forberedes. Et nej flertal vil udløse en konflikt, og hermed muligheden for, at fagbevægelsen bruger sin styrke overfor kommuner og amter til at gennemføre reelle forbedringer.
Et nej til ny løn er samtidig et nej til den borgerlige regerings nyliberalisme. De vil fremelske mere konkurrence, egoisme og elite – tre nøgleord bag hele ideen om ny løn.
De kommunalt ansatte og fagbevægelsen vil slås for mere solidaritet, lighed og velfærd.
Billedtekst: Sygeplejersker demonstrerede mod regeringens indgreb mod overenskomststrejken i 1999
Se også:
SAA 202: Stort tillidsmandsmøde i Silkeborg: Nu organiserer vi modstanden!
SAA 202: Frit valg: Deltid – eller fyreseddel
SAA 202: Opbyg kampen på arbejdspladserne
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed