Socialistisk Arbejderavis
Nr. 202 – Marts 2002 – side 6
Kommentar
Krig og løgne
Jakob L. Krogh
Alle krige kæmpes for at sikre fred og retfærdighed. Sådan lyder det, når man hører på de krigsførende. Når USA skal legitimere sin måske kommende krig mod Irak, vil amerikanerne gøre det på samme måde som ved tidligere krige.
Bombningerne skal skam ikke sikre amerikansk kontrol over irakisk olie, nej de skal stoppe terrorismen, forsvare verden mod Iraks masseødelæggelsesvåben, og de skal komme de undertrykte kurdere til undsætning. Saddam Hussein vil igen bliv udråbet til vor tids Hitler. Nye propagandaløgne vil blive produceret.
Konstruerede historier
En af de historier om de irakiske grusomheder, der blev konstrueret af den amerikanske propagandamaskine inden krigen mod Irak i 1991, var historien om irakiske soldater, der tog kuvøser fra kuwaitiske hospitaler og efterlod babyerne til at dø på gulvet. Historien blev fortalt af en ung kuwaitisk kvinde badet i tåre.
Den unge grædende kvinde viste sig siden aldrig at have været på et kuwaitisk hospital, og hun var i øvrigt datter af en amerikansk diplomat. En anden af de mange løgne under Golfkrigen var, at de mange såkaldte “smart bombs” betød, at der stort set ingen civile ofre var. Men kun 3,5% af bomberne var disse “kloge bomber”. Resten var gammeldags, dumme bomber, der dræbte i tusindvis af civile.
Også under krigen i Afghanistan tilbageholdt den amerikanske efterretningstjeneste oplysninger om, at de mange breve med miltbrand ikke kom fra terrorrister, men at både brevene og miltbrandsporerne var noget, der var lavet i et amerikansk laboratorium. Grunden til, at den amerikanske befolkning ikke fik disse oplysninger var uden tvivl et ønske om at skræmme befolkningen endnu mere end den allerede var blevet af angrebene den 11. september og dermed sikre endnu større støtte til USA’s krig.
Præsident George W. Bush påstår også, at angrebene den 11. september retfærdiggør den fortsatte krig mod terror. Men der er ingen beviser på, at Irak på nogen måde var involveret i angrebene på World Trade Center. Historien om, at Mohammed Atta, der var en af kaprerne, skulle have mødt irakiske agenter i Tjekkiet, blev i januar tilbagevist af den tjekkiske efterretningstjeneste.
Nye løgne
Den næste løgn, der vil blive blæst op i medierne, er, at vi er direkte truet at Iraks masseødelæggelsesvåben. At kun et angreb kan sikre at Irak ikke bruger disse våben mod os. Scott Ritter var chef for de våbeninspektører, der blev sendt ind i Irak efter krigen i 1991. Han sagde i 1999, at “Irak er blevet afvæbnet. I dag besidder Irak ingen relevante masseødelæggelsesvåben.”
I 80’erne var USA positivt stemt overfor Irak. I marts 1988 brugte den irakiske hær giftgas til at dræbe 5.000 kurdere i landsbyen Halabja i et forsøg på at knuse det kurdiske oprør i Nordirak. Den eneste regering i verden, der kritiserede handlingen var den svenske. En måned senere blev der brugt giftgas mod iranske soldater. Vestlige regeringer sagde intet, og USA fortsatte med at hjælpe Saddam Hussein med sattelitfotos af iranske troppebevægelser.
Et andet eksempel på forskellene på de officielle begrundelser for at føre krige og krigenes egentlige mål er Colombia. Under Plan Colombia har Det Hvide Hus bevilget 2 mia. dollars til en krig imod narkotika i det nordlige Colombia. Problemet er bare, at størstedelen af kokainen dyrkes andre steder i Colombia end i det område, hvor amerikansk militærstøtte skal sikre den colombianske regering kontrollen.
Og argumentet bliver helt absurd, når FN’s narkotika kontrolprogram (UNDCP) samtidig kan anslå i en ny rapport, at opiumproduktion i Afghanistan kan vokse fra 157 tons under Taleban til 2.700 tons under USA og dets allieredes beskyttelse.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe