Socialistisk Arbejderavis
Nr. 202 – Marts 2002 – side 11
Nekrolog Tom Christiansen
En kammerat er død
Jakob Nerup
Tom Christiansen, medstifter af Internationale Socialister i Danmark i 1984, døde d. 25. februar af en blodprop i hjertet, kun 43 år gammel.
Tom var hele livet aktiv socialist og i en lang periode ledende medlem af IS. Han var en afgørende kraft i at sikre den revolutionære socialistiske tendens gennem 80’erne og 90’ernes Danmark. Han var aktiv fra sine tidligste gymnasieår som medstifter af Socialistisk Uddannelsesfront i 70’erne; som medstifter af Venstresocialisternes Ungdom i begyndelsen af 80’erne; aktiv i Venstresocialisterne og siden foregangsmand i stiftelsen af IS.
Han bidrog med sine skarpe analytiske evner og en aldrig svigtende tro på det revolutionære partis særlige rolle for at skabe en bedre verden. Selv om Tom var fraværende de sidste år, så kan hans arbejde for at opbygge Socialistisk Arbejderavis og gøre marxistisk teori konkret og anvendelig for hundreder af socialister kun vanskeligt godtgøres.
Tom var ikke blot en skarp politisk begavelse – han var også et stort menneske. Altid villig til at lytte til andre og tage en ekstra tørn. Tom gjorde en forskel.
En stor socialist; en teoretisk kapacitet; et dejligt menneske er gået bort.
Æret være hans minde.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe