Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 203 – Maj 2002 – side 4

Kuppet i Venezuela

USA vil have kontrol over olien

Jesper Høi Kanne + Mikkel Birk Jespersen

Den 13. april blev Venezuelas præsident Hugo Chavez arresteret af militæret og på ordre fra hærchef Efrain Vasquez ført til militærbasen Fort Tiuna.

Den amerikanske regering har efter al sandsynlighed støttet kupmagerne og forsvarer det ved at kalde Chavez for udemokratisk og autoritær. Samme hetz lyder fra de kommercielle medier i Venezuela og på CNN.

Pedro Carmona, en borgerlig økonom og leder af den Venezuelas arbejdsgiverorganisation, blev indsat som præsident, opløste parlamentet og højesteret, den nationale valgkommission, guvernørskaberne og suspenderede forfatningen. Carmona lukkede også en statsejet tv-station, der var loyal mod Chavez.

Oprør

Men efter kuppet gjorde folk i hovestaden Caracas oprør. På trods af at politiet skød omkring 50 mennesker, besatte støtter af Chavez præsidentpaladset og de borgerlige medier.

Dette resulterede i at andre dele af militæret end de topfolk, der havde stået for kuppet, tilsluttede sig oprøret og Chavez blev genindsat efter et døgn i fangenskab.

Kuppet var et klassisk CIA-kup og er blevet sammmenlignet med Chile i 1973, hvor socialisten Allende blev kuppet af general Augusto Pinochet. I Venezuela var det arbejdsgiverorganisationen, hærledelsen, den katolske kirke og korrupte fagforeningsledere, der stod i spidsen for kuppet.

Det blev sat i værk, fordi Chavez har insisteret på ikke at lade det statsejede olieselskab privatisere.

Venezuela har de største olieressourcer udenfor Mellemøsten og med Iraks olieembargo kunne amerikansk kapital ikke finde sig i et statsejet selskab, styret af Chavez, der også er kritisk overfor USA’s “krig mod terror” og i det hele taget er uvillig til at danse betingelsesløst efter Washingtons pibe.

Det er et problem for magthaverne i USA i og med, at Venezuela leverer 15% af USAs olieimport.

Tidligere på året advarede en embedsmand fra US State Department om, at “Venezuela befinder sig i en meget farlig position. Hvis Chavez ikke får styr på tingene hurtigt, kommer han ikke til at sidde valgperioden ud.”

“Passede ikke ind”

Og New York Times forklarede, at problemet med Chavez først og fremmest var, at “USA ønsker stabilitet i sin baghave. Mr. Chavez passede ikke ind i præsident Bush’ vision for Nord- og Sydamerika i dette århundrede.”

Det er altså tydeligt, at den herksende klasse i USA vil af med Chavez. Men i denne omgang blev dette forhindret af befolkningen i Venezuela.

Billedtekst:
Jubel over at kuppet mislykkedes.

Flere artikler fra nr. 203

Flere numre fra 2002

Se flere artikler om emnet:
Venezuela

Se flere artikler af forfatter:
Jesper Høi Kanne
Mikkel Birk Jespersen

Siden er vist 1792 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside