Socialistisk Arbejderavis
Nr. 203 – Maj 2002 – side 6
Millioner af arbejdere i strejke mod nyliberalismen
Mikkel Birk Jespersen
Den anti-kapitalistiske bevægelse og kampen mod nyliberalismen kommer ikke kun til udtryk gennem store demonstrationer. Også arbejderklassen rører på sig, og på det seneste har vi således set omfattende strejker i Italien, Storbritannien og Tyskland
13 mio. italienske arbejdere strejker mod regeringens angreb på arbejderklassens rettigheder.
Den 16. april deltog omkring 13 mio. italienske arbejdere i den første generalstrejke i Italien i 20 år.
Strejken var rettet mod Berlusconi-regeringens planlagte ændring i arbejdsmarkedslovgivningen, som vil give arbejdsgiverne en langt større frihed til at ansætte og ikke mindst fyre arbejdere, som de har lyst til.
Mod Berslusconi
Men strejken var også en mere generel protest mod Berlusconi, der kom til magten sidste år på et højreorpopulistisk program og siden har regeret uden hensyn til oppositionen – eller andre interesser end hans egne i det hele taget.
Berlusconi er Italiens rigeste mand og ejer af flere store virksomheder, heraf flertallet af de italienske TV-stationer. I tidens løb har han været impliceret i flere sager om økonomisk kriminalitet.
Og også en anden premierminister og mediemanipulator har mødt modstand; den engelske premierminister Tony Blair.
I marts strejkede og demonstrerede over 40.000 lærere i London i protest mod dårlige lønforhold, som slet ikke står mål med omkostningerne ved at bo og arbejde i London.
Strejken var præget af unge lærere og en militant stemning. En række skoler blev blokeret af lærerne, på trods af fagtoppens formaninger om at afstå fra dette.
Lærerstrejken falder sammen med diskussioner i de offentlige fagforeninger om at organisere en samlet aktionsdag mod New Labours omfattende privatiseringer. Således stemte lærernes fagforening (National Union of Teachers) for en sådan aktion kort efter strejken.
På denne måde generaliseres lærernes lønkamp til at blive en kamp mod hele Blairs nyliberale projekt.
I Tyskland er overenskomstforhandlingerne mellem metalarbejdernes fagforening, IG Metall, og arbejdsgiverne brudt sammen.
Forhandlingerne har været ledsaget af advarselsstrejker rundt omkring på fabrikkerne. Denne form for punktstrejker under forhandlinger er ikke kendte i Danmark, hvor der er fredspligt indtil forhandlingerne evt. bryder sammen.
Vigtig alliance
Men i Tyskland har arbejderne mulighed for at løbende at lægge pres på såvel arbejdsgiverne og deres egne forhandlingsledere, og på denne måde presse deres krav til løn- og arbejdsvilkår igennem. Ved redaktionens slutning var det ikke klart, om sammenbruddet ville munde ud i en egentlig konflikt.
Disse strejker i nogle af Europas vigtigste økonomier er udtryk for modstanden mod det nyliberalistiske projekt, der bliver promoveret af politiske ledere over hele verden. Og de viser det potentiale og den styrke, der ligger i en alliance mellem den anti-kapitalistiske bevægelse, der stadig er domineret af ungdommen, og arbejderklassen.
Den italienske arbejderklasse giver regeringen modstand på højt niveau. Her demonstrerer 3 mio. italienere mod regeringens asociale, borgerlige politik. Demonstrationen var optakten til generalstrejken – også mod regeringen – hvor 13 mio. arbejdere nedlagde arbejdet.
Se også:
SAA 203: Demonstrationerne mod VK-regeringen
SAA 203: Ud med nyliberalismen
SAA 203: Kommentar: Et nyt ’68?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed