Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 203 – Maj 2002 – side 8

Bog om Dansk Folkeparti

Den rige mands parti

Martin B. Johansen

Dansk Folkeparti (DF) ynder at fremstille sig selv som “den lille mands parti”. Partilederen Pia Kjærsgaard vil helst være på fornavn med sine vælgere og præsen-terer sig som en ganske almindelig hjemmehjælper.

Men det er et bedrag.

Dansk Folkepartis politik favoriserer de allerrigeste, partiet er benhårdt topstyret af en lille klike, som alle har fået deres politiske opdragelse i Mogens Glistrups Fremskridtsparti, og selv om DF præsenterer sig som et “nationalt sindet” parti, så ville dets økonomiske politik øjeblikkeligt bringe Danmark under administration af Verdensbanken, hvis den blev ført ud i livet.

Dette er konklusionerne i en ny bog om Dansk Folkeparti, “Danskerne først!”, af journalisten David Trads. Han har gjort sig den ulejlighed at se på, hvad partiet faktisk siger om sin politik i artikler og partiprogrammer i stedet for at lade sig nøje med partiets retorik om at forsvare “de gamle og svage”.

Større ulighed

En nylig udtalelse fra Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Colette Brix, viser meget godt, hvor partiet står.

I forbindelse med et forslag om at indføre fængselsstraf for direktører, der forbryder sig imod konkurrencelovgivningen, sagde hun: “Tænk sig at fjerne A.P. Møller og putte ham i spjældet. Det går da ikke. Det vil give forfærdelige problemer, hvis man putter chefen i boksen.”

Ikke noget med fængsel til de fine herrer.

Denne liggen på maven for samfundets rigeste mænd går igen i Dansk Folkepartis politik. Partiet lover skattelettelser til alle. Men David Trads henviser til beregninger fra Skatteministeriet, som viser, at mens partiets forslag vil give pensionister 6.400 kr. mere om året, så står de højtlønnede med 800.000 kr. i årsløn til at tjene næsten 200.000 kr.

Dertil kommer, at Dansk Folke-parti foreslår en lang række nedskæringer, som alle vender den tunge ende nedad. For eksempel skal al børnepasning betales af brugerne – det vil koste en familie med to børn 60.000 kr. om året. Kollektiv trafik bliver dyrere. Der skal indføres brugerbetaling til biblioteker. Fradraget for fagforeningskontingenter skal fjernes. Der skal skæres hårdt i bistandshjælpen.

Disse ting foretrækker Dansk Folkeparti ikke at udtale sig om, men det er, som David Trads påviser, faktisk partiets politik. Dansk Folkeparti er ikke et socialt parti – det står entydigt på de riges side.

David Trads:
Danskerne først! En historie om Dansk Folkeparti
Gyldendal
132 sider, 169 kr.
Er udkommet.

Flere artikler fra nr. 203

Flere numre fra 2002

Se flere artikler om emnet:
Dansk Folkeparti

Se flere artikler af forfatter:
Martin B. Johansen

Siden er vist 1917 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside