Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 203 – Maj 2002 – side 12

Vrede mod Israels etniske udrensninger

Margit Johansen

Det der har været opmuntrende at se, her under Israels grufulde krig, har været at mennesker i hundredetusindvis over hele verden har demonstreret mod Israel overgreb og krævet tilbagetrækning straks.

Herhjemme har der været utallige demonstrationer i mange byer. I andre europæiske lande har der været demonstrationer med titusinder af demonstranter. I lande som Holland, England, Grækenland og Italien har der været kæmpe demonstrationer.

Protester i Asien

Men også i mange asiatiske lande og byer har der været store demonstrationer fra Japan over Filippinerne, Indonesien, Malaysia til Kina. Mange af muslimer i de asiatiske lande oplever, at efter Afghanistan er det endnu en gang muslimer, der skal betale prisen, når USA og dets venner sætter deres magt igennem. Det skaber enorm vrede.

Også i store dele af Mellemøsten har der været demonstrationer. I Cairo blev skoler og universiteter lukket i tre dage for at forhindre de studerende i at samles og demonstrere.

I Egypten var mere end en halv million på gaden i løbet af 5 dage midt under krigen.

Sabra og Shatilla

Det der har været kendetegnede i Egypten og Libanon er, at det især har været unge, der har protesteret mod Israels fremfærd.

I Libanon har palæstinensere og libanesere demonstreret og aktioneret sammen i titusindvis. Uden for Sabra og Shatilla lejrene, hvor Sharon sidst var ansvarlig for massakrer på palæstinenserne i 1982 blev der afholdt demonstrationer.

Der har været store demonstrationer i Jordan, i Libyen, Marokko og også i Golfstaterne har vreden mod Israel fået et synligt udtryk. I Saudi Arabien for eksempel gik titusinder i demonstration.

Sociale oprør

Vreden mod Israel og USA, som dem, der ubetinget bakker op om Israel bliver kun større og større over alt uden for USA og EU.

Mellemøsten kan let eksplodere i sociale oprør og oprør mod Vesten som konsekvens af den politik Israel fører over for palæstinenserne og den hersker politik som USA fører over for Afghanistan og resten af regionen.

Se også:
SAA 203: Øjenvidneberetninger fra Jenin-flygtningelejren: Sharon massakrerer palæstinenserne!
SAA 203: Boykot israelske varer – bliv aktiv i boykotkampagnen!
SAA 203: Sharons zionistiske ideologi: “Vi skal slå så mange arabere ihjel som muligt”
SAA 203: Socialistisk Arbejderavis mener: Læg pres på regeringen, send Gillon hjem og .. Boykot Israel. Stop Sharon.

Flere artikler fra nr. 203

Flere numre fra 2002

Se flere artikler af forfatter:
Margit Johansen

Siden er vist 2507 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside