Socialistisk Arbejderavis
Nr. 204 – Juli 2002 – side 4
Sult: Afrikas eget problem
Den værste sultkatastrofe i et årti – og måske nogensinde – truer det sydlige Afrika. FN-organisationen WFP (World Food Program) skønner at 10-12 mio. mennesker i lande som Zambia, Malawi og Mozambique vil blive truet af hungersnød indenfor de næste 2-3 måneder.
Baggrunden er fejlslagen høst som følge af først oversvømmelser og siden tørke i området, faktorer det i sagens natur er svært at have nogen kontrol over.
Men hvad regeringerne i de vestlige lande omvendt har haft og stadig har indflydelse på er, hvilken hjælp de så yder disse lande. Dette er især interessant set i lyset af, at katastrofen har været undervejs i det seneste halve år og meldingerne om dens omfang er vokset støt som månederne er gået.
For disse meldinger har ikke syntes af berøre de vestlige regeringer synderligt. FNs hjælpeorganisationer har kunnet registrere en manglende vilje til at donere penge til nødhjælp i et område, der ikke har været særlig højt profileret i medierne. Det har på den anden siden lande som Afghanistan i høj grad været, og der har det da heller ikke skortet på donationer.
Dette viser blot hulheden i de vestlige landes ‘bistand’ til de fattige. Den bliver ikke givet ud fra hvor der er mest behov, men ud fra hvor der mest PR-værdi at score – således vil man som vestlig leder gerne tage sig progressiv ud, men ikke betale prisen for en virkelig progressiv politik til gavn for verdens fattige.
Sultkatastrofen sætter også vores hjemlige regerings nedskæringer i u-landsbistanden i perspektiv. Et af de hårdest ramte lande er Malawi, som netop er blandt de tre lande, regeringen helt har stoppet hjælpen til. Regeringen har argumenteret med, at landene ikke har været demokratiske nok til at modtage hjælp. Men på den måde kommer de fattigste mennesker i de fattigste lande til at betale dobbelt for at leve under mere eller mindre diktatoriske regimer.
Overordnet set viser sultkatastrofen i Afrika det groteske og det utilstrækkelige i den måde bistanden til verdens fattigste er organiseret på under kapitalismen; som et show der er afhængigt af dramatiske billeder i fjernsynet og underlagt populistiske og reaktionære regeringers vilje.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed