Socialistisk Arbejderavis
Nr. 2 – November 1984 – side 3
IS mener
LO’s trusler stopper intet
Det danske borgerskabs angreb på arbejderklassen har i dette efterår især været samlet omkring 3 områder, nemlig de statslig-kommunale nedskæringer omkring budgetforligene i kommunerne, oplægget til overenskomstfornyelsen, hvor der lægges op til minusløsninger, og endelig om nyeste forlig mellem regeringen og De Radikale om »radikale« forringelser af dagpengeordningen og jobtilbudsordningen. LO kan ikke ændre denne udvikling.
Den foreløbige modstand mod forliget har været oprøret i Det radikale Venstre, som vi dog ikke skal forvente os noget af. De Radikale var således fortalere for A-kassernes adskillelse fra fagforeningerne. Så selvom der bliver tale om småjusteringer i forliget for at tilfredsstille De Radikale, vil hovedlinjen i forliget blive fastholdt.
Store ord og fordømmelser
En anden del af den foreløbige modstand har været de store ord og fordømmelser fra LO-toppens side og fra lavere dele af det samlede fagbureaukrati.
Mange havde sikkert forventet, at de store forbund nu ville sætte aktiviteter i gang ud over annoncer og deputationer til Folketinget. Disse forventninger er dog grundigt blevet aflivet af forbundene selv på LO's repræsentantskabsmøde d. 16. november.
LO formand Knud Christensen afviste overhovedet at tage spørgsmålet om generalstrejke med i overvejelserne både i forhold til overenskomstkampen og kampen mod dagpengeindgrebet, og de venstre-pip der kom fra især DKP-orienterede repræsentanter blev effektivt banket i jorden af en enig LO-top.
Resultatet har da også været, at mange af de fagforeninger, der før repræsentantskabsmødet buldrede op om generalstrejke, efter mødet er faldet af på dette krav. Grunden til at kravet svækkes i disse fagforeninger som f.eks. Typograferne, SiD-fabrik, HK-Århus, Husligt Arbejderforbund med flere er, at de ikke ser et alternativ til en generalstrejke ledet af LO-toppen.
LO-toppen kan derfor køre videre med deres uforpligtende bragesnak mod forliget, og selvom deres linje kan medføre enkelte manifestationer, som selvfølgelig er bedre end ingenting, vil sådanne manifestationer i forbindelse med finanslovsvedtagelsen og OK-kampen samtidigt være præget af LO’s manglende vilje til at skubbe på aktiviteterne i arbejderklassen.
Opbyg modstanden
I stedet for at vende blikket og forventningerne mod LO-toppen er det afgørende i den nuværende situation at genopbygge solidariteten og organiseringen på gulvplan.
Det er arbejderklassens egen styrke, der kan kæmpe overgrebene tilbage. Derfor er det uhyre centralt at arbejde for genopbygning af solidariteten mellem arbejdende og arbejdsløse og fremme forståelsen for, at det er de arbejdende der har styrken til at lamme produktionen og – antaste borgerskabets angreb.
De små kim, der i dag er til vækst i de arbejdsløses organisering, skal derfor rettes ind på opbyggelsen af denne forståelse og solidaritet igennem, at de arbejdsløse går ind på arbejdspladserne og tager diskussionen op med de arbejdende. De arbejdsløse skal samtidig pege på de arbejdendes rolle i kampen mod overarbejde, fyringer og nedsættelse af arbejdstiden til 35 timer, som er nogle af de centrale krav i dag mod øget arbejdsløshed og splittelse.
Politikken skal styrkes
Det paradoksale i den nuværende situation med nedgang i aktiviteterne og borgerskabets massive angreb på arbejderklassen er, at politiske argumenter er blevet så meget desto vigtigere for at kæde kampen mod de enkelte angreb sammen.
Mulighederne i dag for at rejse de politiske sammenhænge og bl.a. også udvikle den spinkle arbejdsløshedsaktivitet til en politisk aktivitet, der ligger ud over blot at fastholde de arbejdsløse som aktive, er at rejse den politiske debat om overgrebene og det nødvendige svar i alle de sammenhænge det er muligt.
Det vil være som resolutionsforslag til fagforeningsgeneralforsamlinger, ved at indkalde arbejdermøder og/eller tillidsmandsmøder i de enkelte byer.
Det er vigtigt at rejse en politisk diskussion i disse fora af generalstrejkens nødvendighed. Generalstrejke bliver bare snak, medmindre vi allerede i dag opbygger en styrke, bl.a. gennem støtte til alle igangværende kampe, så vi blir stærke nok til at sige nej til en dårlig overenskomst og til dagpenge-indgrebet.
Kun igennem øgede politiske argumenter for sammenhængen i kampen og igennem opbyggelse af solidariteten på arbejdspladserne og imellem arbejdspladserne m.m., er det muligt at vende den udbredte harme mod dagpenge-indgrebet til aktivitet og kamp.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed