Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 205 – August 2002 – side 10

Indenfor systemet

USA vil tage fingeraftryk af arabere

“Dette er ikke en krig mellem civilisationer – men en krig mod terror.”

Sådan lød det fra George W. Bush efter angrebet på World Trade Center sidste år. Men praksis viser noget andet. Amerikanske myndigheder har nemlig rette sin mistanke mod alle arabere og muslimer.

Titusinder af muslimer og folk fra Mellemøsten med visum i USA skal melde sig hos myndighederne for at få taget deres fingeraftryk. Det nye våben i kampen mod terrorismen vækker voldsom vrede hos arabisk-amerikanske organisationer og borgerretsgrupper. De beskriver de nye regulativer som racemæssig og etnisk profilering eller udvælgelse.

Fogh angriber dagpengene

Stik imod løfterne fra valgkampen er Fogh-regeringen nu klar til en massivt angreb på dagpengene.

Ifølge regeringe og Dansk Arbejdsgiverforening er dimmitend-satsen på 82% af dagpengesatsen for høj og giver derfor ingen motivation til at søge arbejde.

Overvejelserne hænger sammen med regeringens arbejdsmarkedsreform, som skal forhandles med fagbevægelsen i løbet af sommeren. Men også de unge mellem 25 og 29 år skal rammes. Her er planen at halvere dagpengene. Ifølge SiD vil det ramme 20.000 mennesker, især ufaglærte og familier med børn.

Politiet vil styre nyhederne

Københavns politi vil være helt sikre på at få sine holdninger ud under de næste 6 måneders danske EU-for-mandsskab. Derfor har de oprettet en særlig nyhedstjeneste, der løbende skal fortælle om politiets indsats i forbindelse med EU-møderne.

Hjemmesiden, copenhagen-police.dk, giver et overblik over hvilke demonstrationer, der vil finde sted, ligesom politiet her fremviser sin udrustning. Der er også en sektion med såkaldt “politijournalistik”, hvor det blandt andet bliver afsløret, hvorfor det er bedre at spise energibarer end chokolade.

Professor i journalistik på Roskilde Universitetscenter, Jørgen Poulsen, er skeptisk over for initiativet. Han mener, at de skrivende betjente kan havne i flere dilemmaer.

– Jeg kan godt forestille mig situationer, hvor pressen ikke har adgang – og politiet derfor selv er den eneste kilde til historier om politiet.

Moralens vogter!

“Uden moral har vi ingen kapitalisme!”

- George W. Bush – præsident i USA.

Dejligt at vide, at Bush vogter over moralen. Især når man kender hans fortid som iscenesætter af bomberegnen over Afghanistan og Irak, som forsvarer for zionisternes massakre på palæstinenserne, som ophavsmand bag ideen om at amerikanske oliefirmaer kan lægge Alaskas smukke natur i ruiner – og ikke mindst som den oliemagnat, som brugte forretningsmetoder, som ville få Enron-skandalen til at blegne.

Ærlighed fra JP

“Socialisten Luis Ingacio da Silva med kælenavnet Lula fører nu klokkeklart i kapløbet om at blive Brasiliens næste præsident ved valget til oktober. Det er et problem. Det har ikke noget med demokrati at gøre. Det bestemmer finansverdenen.

Folkets stemme gør ikke spekulanter og børsmæglere romantiske. De afgiver deres dom med klinisk kynisme.

Og dommen er klar. Fortsætter Lula sin march mod sejren, forlader den internationale  finansverden skuden Brasilien.”

- Jyllands Postens Erhvers-tillæg, 23/7

Flere artikler fra nr. 205

Flere numre fra 2002

Siden er vist 1505 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside