Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 2 – November 1984 – side 3

Danish Crown Kolding

Fagligt aktiv fyret

Torsdag d. 27. sept. blev Jan Vesterlund bortvist fra sit arbejde på Danish Crown i Kolding. Understreget med en trussel om politi hvis han henvendte sig til sine kollegaer på arbejdet.

»Samarbejdsvanskeligheder var den officielle grund til fyringen af Jan, som er næstformand i fagforeningen og stedfortrædende tillidsmand.

Men den reelle grund er en straffeekspedition mod en arbejdsplads, hvor der inden for den seneste tid var begyndt at udvikle sig en spirende solidaritet og en vis tro på, at det kan lade sig gøre at slås for nogle bedre akkordaftaler gennem egen aktivitet.

I den senere aktivitet har der nemlig været en del småaktioner, hvor strejker har afløst faglige møder og timelønsaktioner og hvor der også havde været opbakning om et fagligt møde om HT-konflikten.

Fyringen kom netop i kølvandet på en timelønsaktion, hvor en anden kollega var blevet fyret, og fra ledelsens side luftedes muligheden af at fyre hele bundtet.

Ledelsen havde valgt at slå hårdt til for at tage den i opløbet, hvor der var ved at udvikle sig en tro på egne kræfter.

Slagteriarbejderne reagerede prompte ved at nedlægge arbejdet om fredagen, hvor man besluttede at mødes om mandagen for at tage stilling til, hvad der videre skulle ske.

Arbejdet genoptaget

Her besluttede man at genoptage arbejdet – troen på at det kunne lykkes at strejke Jan tilbage var ikke stærk nok. Truslen om, at flere kunne risikere at blive fyret, havde osse rystet en del af folkene.

Men denne trussel må i dag stå endnu stærkere. Var man gået ud i en regulær strejke for at få Jan genansat, ville man – osse selv om man havde tabt – have vist ledelsen, at der er grænser for, hvor langt man kan gå – uden at det får klare konsekvenser. Havde man haft et tilstrækkeligt sammenhold til at gå i strejke for Jan, kunne man kun tabe på grund af manglende solidaritet fra andre arbejdspladser – men man ville have haft en mulighed for at udbygge sammenholdet internt.

Rent faktisk ved vi, at Danish Crown’s arbejdsgiverforening havde frarådet at iværksætte massefyringer – netop fordi man frygtede risikoen for at fremprovokere et sammenhold, de allermest af alt frygter.

Som en sag om genansættelse er den tabt – Jan Vesterlund er af afskedigelsesnævnet blevet tilkendt en erstatning på 25.000 for at blive fri for at genansætte ham, og det betyder, at slagteriarbejderne stadig skal arbejde i skyggen af, at man blot kan fyre folk, når troen på styrke og sammenhold ikke er tilstrækkelig til at ville forsvare sig.

Billedtekst:
Fyret tillidsmand Jan Vesterlund

Se også:
SAA 2: Aalborg: Nordkraft
SAA 2: Grundfos: Genansat efter strejke

Flere artikler fra nr. 2

Flere numre fra 1984

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp 1981-1990

Siden er vist 2101 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside