Socialistisk Arbejderavis
Nr. 206 – September 2002 – side 6
Verdens “støtte” til ulandene
Sult og bomber
Astrid Neuman
FN har sat sig som mål, at antallet af mennesker, der sulter, skal halveres inden 2015. Men udsigterne til, at det vil lykkes er mildest talt elendige.
Man regner med, at omkring 800 millioner mennesker sulter i dag. Værst er situationen i det sydlige Afrika, hvor mellem 10 og 15 millioner er nær ved at dø pga. hungersnøden.
Ifølge FN er det nødvendigt med 35 milliarder dollars i støtte til ulandene om året, hvis målet skal nås, og den nuværende støtte er kun på 11 milliarder. Tallet kan sammenlignes med i-landenes samlede landbrugsstøtte som årligt er på 300 milliarder, hvilket er 26 gange så meget som støtten til de 49 mindst udviklede lande.
Rigeligt mad
Det frygteligste ved situationen er, at der faktisk er rigeligt mad, men u-landenes befolkning har ikke råd til at købe den.
Landenes gæld til IMF og verdensbanken gør, at de er tvunget til at sælge deres afgrøder til i-landene. Og når maden kommer ud på verdensmarkedet stiger priserne så voldsomt, at de ikke har råd til at købe den nødvendige mad tilbage. Det frie marked er skævt fordelt med det absurde resultat, at bønder sulter, selv om de producerer mad nok til sig selv og deres familie.
Dwayne Andreas, fra firmaet Archer Daniels Midland, der sammen med firmaet Cargill kontrollerer ¾ af verdens kornhandel, udtrykker det sådan her: ”Der er ikke et eneste korn af noget som helst, der bliver solgt på det frie marked. Ikke ét. Det eneste sted, man kan finde det frie marked, er i politikkernes taler.”
I Zimbabwe står det specielt slemt til. Bl.a. fordi de vestlige regeringer ikke vil give støtte pga. Mugabes politik. USA har tilbudt at støtte landet med gensplejsede majs, men regeringen er bange for, at de vil blive brugt som såsæd. Det vil nemlig betyde, at hele næste års høst ikke vil kunne sælges til Vesten, hvor forbrugerne ikke vil købe den gensplejsede majs, som ikke engang er tilladt i USA. Mest af alt er USA interesserede i at komme af med deres overskudslagre af usælgelig majs.
Sænker bistanden
Herhjemme har regeringen gjort sit til, at FN’s målsætning bliver svær at opfylde. Regeringen har sat sig som mål, at styrke FN og bekæmpe fattigdommen, men samtidig skærer de i u-landsbistanden.
Danmark giver i år 50 millioner mindre til FN’s udviklingsprogram UNDP end normalt. Samtidig vil regeringen gerne være forgangsland og fortælle de andre lande, at de skal øge deres bistand, men når Danmark selv skærer i bistanden vil det næppe blive taget alvorligt. Dertil kommer at de argumenter, som Vestens regeringer har for at øge bistanden, mest af alt er selviske. Øget udvikling i u-landene vil formindske immigrationen og terrorismen, mener man. Vi skal altså ikke hjælpe fordi det er vores system, der er skyld i hungersnøden, men fordi det i sidste ende kan blive til gavn for os selv.
Debatten om u-landsbistanden bliver ekstra absurd, når man inddrager USA’s krig mod Irak. USA planlægger at sønderbombe landet og derefter indsætte 50.000 landtropper. De ressourcer Bush poster i krigen er hundrede gange så meget som det ville koste at redde alle de liv, som er truet af hungersnød i Afrika. Ironisk nok er det, ifølge EU’s udviklingskommissær Poul Nielson, krige og konflikter, der er skyld i 80 % af verdens sult.
Hvis Bush iværksætter sin krig, får FN travlt, hvis de skal nå deres målsætninger.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed