Socialistisk Arbejderavis
Nr. 206 – September 2002 – side 7
Interview med Finn Sørensen
Styrk venstrefløjen!
Socialistisk Arbejderavis har talt med Finn Sørensen om den voksende aktivitet i arbejderklassen, og om hvilken rolle venstrefløjen har – og bør have – indenfor arbejderklassen.
Finn Sørensen er formand for Bryggeriarbejdernes fagforening, aktiv i Fagligt Ansvar, samt medlem af Enhedslisten og VS, men udtaler sig her som enkeltperson.
Der er stor modstand mod den nyliberale politik, der føres i Danmark, både nationalt og lokalt, og en bevægelse er ved at vokse frem. Hvordan ser du arbejderklassens potentiale i denne bevægelse?
Potentialet for de mulige kræfter der kan udløses er stort. Men det er nødvendigt at kigge på, hvordan modstanden har vist sig indtil nu.
På det private arbejdsmarked er det især blandt industriarbejderne, der har været den største aktivitet, siden de borgerlige kom til magten.
Der rejste sig en stor modstand mod deltidsloven – en lov der angriber den fri forhandlingsret, og en lov der styrker arbejdsgivernes magt overfor den enkelte lønmodtager. Vi så bl.a. arbejdsnedlæggelser ved andenbehandlingen af deltidsloven d. 16. maj. Aktiviteterne giver grundlag for at sætte loven ind i en større sammenhæng med regeringens generelle politik, og det viser, at der vil være stor opmærksomhed på, hvad regeringen fremover vil lave.
Forslaget om at afskaffe eksklusivaftalerne er igen et indgreb til fordel for arbejdsgiverne, og det samme er Krf's forslag om at indskrænke blokade- og konfliktretten. Hele dette felt handler om en vigtig del af den nyliberale politik – nemlig indskrænkning af fagbevægelsens muligheder for at forsvare arbejderklassens rettigheder.
Der er andre sider af den nyliberale politik, der ikke er lige så meget bevidsthed om blandt de privatansatte, f.eks. indenfor det offentlige, hvor velfærden er under konstant angreb. Her er de offentligt ansatte heldigvis oppe på mærkerne.
I Odense ser vi kraftig aktivitet blandt pædagogerne pga. de kommunale nedskæringer. De er fuldt klar over, at nedskæringerne hænger sammen med regeringens politik. Det vil vi se flere eksempler på rundt omkring i kommunerne, når der skal lægges budgetter for næste år. Det vil kunne udmønte sig meget forskelligt afhængig af hvilke områder der angribes. Her er opgaven, at sætte tingene ind i en større sammenhæng – den nyliberale politik, som jo går ud på at sælge så meget ud af den offentlige sektor, som muligt. Her er et stort potentiale for at aktivere folk, og rejse diskussioner.
Hvordan skal venstrefløjen agere for at styrke den bevægelse vi ser inden for arbejderklassen?
Vi skal først og fremmest fortsætte det historiske samarbejde vi har på tværs af den private og den offentlige sektor.
Men også dyrke den politiske bredde, vi ser i samarbejdet, der dækker alt fra socialdemokrater til aktivister langt ud på venstrefløjen. Det ser vi bl.a. i det tætte samarbejde mellem Fagligt Ansvar, der i høj grad er funderet på venstrefløjsfolk og fagforeningsaktivister, og LO-Storbyerne, der traditionelt er domineret af socialdemokrater. Dette samarbejde bygger meget på, at vi nu har fået en fælles fjende, der har lært os værdien af at stå sammen.
Øvelsen går ud på at skabe en enhed i arbejderklassen, således at de politiske retninger finder ud af at samarbejde, samtidig med at diskussionerne fortsætter indenfor bevægelsen. Det er ikke uden problemer, men indtil nu går øvelsen ret godt!
Hvordan kan venstrefløjen styrke bevægelsen ideologisk?
Jeg synes det er lykkes venstrefløjen at fremme aktionsenheden, som jeg har beskrevet. Vi er ved at komme over den gamle venstrefløjssekterisme, der ellers har tynget os meget.
Men som erklærede socialister er vi også forpligtede til at bidrage med nogle politiske svar, der rækker ud over dem, der traditionelt gives. Hvordan kommer vi længere end til at fjerne regeringen? Et regeringsskifte ændrer jo ikke ved, at vi har et kapitalistisk produktionssystem, der skaber de problemer vi kæmper imod. Her skal vi bringe de socialistiske ideer på banen, og kunne opstille et ideologisk alternativ.
På dette punkt er venstrefløjen i dag alt for svag.
Det er helt nødvendigt at vi organisere debatten om, hvordan vi ændrer samfundet. I dag foregår disse debatter isoleret, i de enkelte organisationer. Der er for meget “smågruppementalitet”.
De organisatoriske rammer findes faktisk allerede – nemlig i Enhedslisten, hvis grundlag indeholder både handlingspunkter om en række emner venstrefløjen godt kan blive enig om, og rammer for debat om program og strategi, så der er muligheden for at sætte den ideologiske diskussion i system.
Jeg savner noget mere vilje til historisk og teoretisk afklaring – såmænd også i Enhedslisten. En vilje jeg oplevede fra min ungdom som politisk aktiv, hvor der var en langt større vilje til at trænge dybere ned i tingene/emner og sammenhænge. I dag er vi blevet mere voksne, og kan vel diskutere uenighederne på kammeratlig vis.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed