Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 207 – Oktober 2002 – side 4

De multinationale kan stoppes

Anders Schou

De multinationale selskaber er store og mægtige, men de er afhængige af store kapitalistiske staters opbakning – typisk opbakning fra den eller de stater det multinationale selskab udsprin-ger af. De multinationale sel-skaber kan også besejres af almindelige mennesker; de er altså ikke almægtige.

Umiddelbart kan mange af de multinationale ellers virke skræmmende.

For eksempel er nettoværdien af olieselskabet Exxon 119 milliarder dollars – til sammenligning er bruttonationalproduktet i Afrikas olierigeste land syd for Sahara, Nigeria, 99 milliarder dollars.

Staten

Men fælles for de multinationale er, at de har brug for staternes politikere, bureaukrater, hære og politi til at sikre deres interesser.

Det typiske multinationale selskab har da også en hjemstat og knytter sig desuden til en stor stat, hvis hjemstaten er for svag. De fleste store olieselskaber hører eksempelvis til i USA, mens A.P. Møller, verdens største containerrederi, hører til i Danmark, men desuden knytter sig til den amerikanske stat, hvis tropper A.P. Møller transporterede i den sidste krig mod Irak.

Johannesburg

De multinationale kan ikke selv tiltvinge sig adgang til markeder, hvor lokale magthavere ønsker at beskytte lokale virksomheder mod ulig konkurrence. Det kræver, at de stærke stater, som huser dem, presser på, for at det sker. Som i verdenshandelsorganisationen WTO, hvor især USA, men også EU, presser på for frihandel på alle de områder, hvor det er til fordel for deres multinationale.

På samme måde kan de multinationale ganske vist lave et omfattende lobby-arbejde på topmøder for bæredygtig udvikling som det i Johannesburg. Men det var de store kapitalistiske stater, som sikrede, at topmødets resolutioner blev en gang varm luft, der ikke truede de multinationales muligheder for at hærge overalt på kloden.

Det samme vil vi se til ASEM-topmødet i København i september, hvor de multinationale – og deres respektive stater – mødes. Og når befolkninger i tredjeverdenslande i disse år protesterer mod privatiseringer af vandforsyningen, som får priserne til at eksplodere, så de multinationale bogstaveligt talt kan tjene på de fattiges sved, da kan de multinationale ikke nøjes med firmavagter. De er afhængige af, at lokalt politi slår protesterne ned.

De multinationale kan heller ikke føre krige for at sikre den stabile olieforsyning, som er så vigtig for de vestlige landes industri. Et af formålene med den truende krig mod Irak vil netop være at fastslå vestens kontrol med verdens olierigeste område Mellemøsten. Og den vil ikke blive ført af de multinationale, men af USA.

Modstand

Heldigvis er de multinationale til at slå – og de har været det længe. Da burger-kæden McDonalds kom til Danmark i 80’erne havde firmaet en verdensom-spændende politik om ikke at lave overenskomster med fagforeningerne. Umiddelbart en let opgave, for der var dengang massearbejdsløshed i Danmark, og restaurationsbranchen var – også dengang – præget af en lav organisations-procent. Men alligevel lykkedes det fagbevægelsen og en flok unge aktivister at tvinge McDonalds til at tegne overenskomst efter en lang og sej kamp.

Også i dag møder de multinationale modstand, og det sker over hele verden. De store medicinalfirmaer måtte efter folkeligt pres opgive at stoppe billig AIDS-medicin gennem en retssag i Sydafrika. Og under topmødet i landet var en stor del af befolkningens protester direkte rettet mod de løn- og arbejdsforhold og den forurening, de multi-nationale firmaer skaber i Sydafrika.

Billedtekst:
Godt 25.000 mennesker demonstrerede udenfor miljøtopmødet i Johannesburg. Demonstrationerne udtrykker en voldsom vrede overfor det, de kalder ‘de riges topmøde’, og udtrykker den massive modstand der er mod privatisering, liberalisering og de multinationales hensynsløse hærgen.

Flere artikler fra nr. 207

Flere numre fra 2002

Se flere artikler af forfatter:
Anders Schou

Siden er vist 1589 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside