Socialistisk Arbejderavis
Nr. 207 – Oktober 2002 – side 4
ASEM-topperne møder modstand
Frank Antonsen
Det fjerde europæisk-asiatiske topmøde, ASEM, finder sted i København 19.-22. september. I den forbindelse afholdes der et modtopmøde, Asem4people.
Attac har det som sin hovedaktivitet her i efteråret. Alligevel er det temmelig ukendt, og fylder næsten intet i medie-billedet. Det er en skam, for det er alvorlige emner, der diskuteres, og både politiske og faglige aktivister fra flere dele af verden deltager.
ASEM-topmøderne finder sted hvert andet år, og er EU’s forsøg på at vinde indflydelse i Asien. Som vigtig del af topmødet finder AEBF – Asia Europe Business Forum – sted. Her mødes lederne af de største multinationale selskaber fra EU og Asien med politi-kerne for at beslutte, hvilken politik regeringerne skal føre. Det er her, den benhårde nyliberale politik, som arbejdere i såvel Europa som Asien døjer under, bliver udarbejdet i dyb hemmelighed.
Udover et flere dages modtopmøde på Holmen i København, hvor bl.a. kendte personer fra den globale anti-kapitalistiske bevægelse, som Walden Bello og Susan George, deltager, sluttes der af med en demonstration lørdag den 21. september.
Læs mere på: www.asem4people.dk
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe