Socialistisk Arbejderavis
Nr. 207 – Oktober 2002 – side 6
Kommentar: FN – garant for fred?
Frank Antonsen
FN blev oprettet umiddelbart efter anden verdenskrig, angiveligt med det formål at sikre fred og undgå krig.
Mange folk, både på højre- og venstrefløjen, betragter militære aktioner i FN-regi som en garant for retfærdighed. Den franske præsident, Jacques Chirac, for eksempel, vil kun gå med til en ny krig mod Irak, hvis den finder sted som en FN-aktion. Samme holdning, i forbindelse med andre krige, er blevet udtrykt af såvel Holger K. som ledende socialdemokrater.
I sin tale til Sikkerhedsrådet den 12/9 i år, søgte Bush da også at få FN’s opbakning til sin kommende krig mod Irak.
Men kan FN sikre fred? Kan FN være en garant for en mere retfærdig verden?
Der er masser af dygtige og velmenende folk i FN systemet. For eksempel udgiver FN hvert år en rapport om fattigdom og ulighed i verden. En rapport, der hvert år viser hvor lidt, i forhold til militærudgifterne, det ville koste at sikre alle på Jorden rent drikkevand og rimelig levevilkår. Alligevel bliver ingen af deres forslag ført ud i livet.
Ledet af forbrydere
Alle beslutninger i FN skal nemlig gennem Sikkerhedsrådet, hvor de fem permanente medlemmer, USA, Kina, Frankrig, Storbritannien og Rusland har veto-ret. Det er i sidste ende lederne af disse fem lande, der skal være “garant” for retfærdighed.
Hvis man kigger lidt på, hvad de hver især har begået, virker det uendeligt absurd og naivt at tro, at FN skulle kunne være en garant for en mere retfærdig verden.
Kinas skiftende ledere har i mange år besat og undertrykt Tibet, samt ført borgerkrig mod etniske mindretal i Kina. Ruslands leder er tidligere chef for KGB og kom til magten som ansvarlig for krigen mod Tjetjenien – en krig der stadig foregår. Frankrigs præsident, der er under tiltale for en stribe korruptionssager, har også været ansvarlig for genoptagelsen af atomprøvesprængningerne. Englands premierminister har støttet samtlige amerikanske bombetogter siden han kom til magten, og England og USA bomber stadig jævnligt irakiske installationer i de såkaldte “no-fly zones”, der dækker over halvdelen af landet.
De vestlige stormagter har gang på gang modsat sig FN’s indgriben, når det ikke passede i deres kram. Det tydeligste eksempel er Israel, der har overtrådt flere FN resolutioner end Irak, opfører bosættelser i strid med både internationale love og FN-resolutioner samt har atomvåben. FN har intet gjort. Et andet eksempel er Tyrkiet. Dette NATO land har i årevis ført krig mod sit kurdiske mindretal, uden at FN har grebet ind.
Mere skade end gavn
Når det, på den anden side, passer i de fem stormagters kram, bruger de gerne FN som redskab. For eksempel har lederen af FN’s våbeninspektionshold i Irak, Scott Ritter, åbent indrømmet, at flere inspektører var agenter for CIA eller det israelske efterretningsvæsen, og altså spionerede for USA og Israel.
Det betyder så også, at FN’s aktioner ofte blot gør situationen værre. Det kan man se, hvis man kigger lidt nærmere på FN’s militære aktioner de sidste 10 år. I 1992 gik FN, under amerikansk ledelse, ind i Somalia. Officielt for at forhindre en sultkatastrofe og for at skabe fred i det borgerkrigshærgede land. Da de trak sig ud året efter var situationen endnu værre, og der er stadig ikke fred i landet. Det mest optimistiske bud på, hvor mange mennesker, der blev reddet fra at dø af sult er 10-20.000. De amerikanske FN-tropper alene dræbte henved 10.000 mennesker. Og italienske og canadiske FN-tropper blev taget i at torturere civile somalier.
Den fred, som FN påtrykte landene i Eks-Jugoslavien betød endnu flere etniske udrensninger og både Bosnien og Kosovo drives nu som NATO eller EU kolonier, hvor de vestlige administratorer rask væk afsætter folkevalgte borgmestre.
Endelig har FN stået for de sanktioner, Irak har været underlagt siden 1991, og som har været ansvarlige for en halv million menneskers død.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed