Socialistisk Arbejderavis
Nr. 208 – November 2002 – side 2
Velfærdsslagter Fogh
Klaus B. Jensen
Den første tirsdag i oktober åbnede Folketinget, og statsministeren redegjorde for rigets tilstand i sin åbningstale.
Sygehusansatte demonstrerer mod nedskæringer
Ifølge Fogh går det rigtigt godt i Danmark. Regeringen har stort set indfriet sine valgløfter. Der er kommet flere penge til sygehusene, ventelisterne er nedbragt, der er strammet op på asylpolitikken og regeringen har indført det lovede skattestop.
Alt er øjensynligt fryd og gammen i lille Danmark. Men for nogle uger siden kunne man læse følgende i en annonce i JyskeVestkysten “Hvis I ser Kaj ligge og flyde i rendestenen – så hils ham fra os og sig at vi tænker på ham”.
Annoncen var indrykket af personalet fra en narkobehandlingsinstitution, som en protest mod de amtslige besparelser, som regeringens skattestop har påført institutionen i Ribe amt. Denne lille hilsen skabte stor forargelse i Venstres syd og vestjyske højborg, for det var da en uanstændig måde at gøre opmærksom på sin utilfredshed med amtet og regeringens politik – der blev ikke kommenteret på at det der i virkeligheden måske var mest uanstændigt, var at lade Kaj rådne op i rendestenen.
Utilfredsheden ulmer og opbakningen til Fogh’s skat-testop er ved at smuldre. Ifølge ugebrevet A4 er op mod 70 % af befolkningen imod regeringens skattestop og ønsker “at skatten skal følge den almindelige velstandsforøgelse i samfundet, så der år efter år bliver flere penge til offentlig velfærd.”
Der er efterhånden rigtigt mange, der lægger ansvaret for de grove nedskæringer i amter og kommuner hos den borgerlige regering. Og selv om dele af fagbureukratiet gjorde sit bedste for at undgå demonstrationer og arbejdsnedlæggelser på dagen for Folketingets åbning, lykkedes det alligevel nedskæringsramte sygehusansatte at mobilisere 5-600 til en spontan demonstration foran Christiansborg.
Og to dage efter demonstrerede titusinder af studerende og skoleelever mod nedskæringer og forringelser på uddannelsesområdet. Fagbevægelsens Folkemøde, der skulle vise den brede modstand mod regeringen var desværre lagt til lørdagen efter Folketingets åbning. På trods af den brede utilfredshed med regeringen, mødte kun 3000 frem, og det udtrykte desværre ikke den store bredde og militans, der er i bevægelsen.
Fagbureaukratiet burde fra starten af haft øjne for det store potentiale i bevægelsen, og bakket op om forslaget om at mobilisere stort til landsdækkende strejker og demonstrationer d. 1. oktober.
Argumentet om, at dette ikke kunne lade sig gøre blev gjort grundigt til skamme af de demonstrerende sygehusansatte d. 1. oktober.
Anders Fogh havde måske forudset at der var et par opmærksomme borgere der havde regnet ud at der var en sammenhæng mellem regeringens politik og de massive besparelser på amtslige og kommunale budgetter.
Derfor benyttede han også sin åbningstale til at “gøre det krystalklart, at ingen lokalpolitiker kan begrunde nedskæringer i indsatsen for de svage grupper med henvisning til økonomiaftalen eller skattestoppet. Der er simpelthen ikke belæg for det!.” I samme moment undrede Fogh sig over al den snak om nedskæringer, strejker osv. der i en længere periode havde præget medierne, og fastslog at det offentlige aldrig havde fået tilført så mange penge som det får i øjeblikket.
Befolkningen skal blot lære at acceptere de omstruktureringer der finder sted, det vigtigste er at kvaliteten bliver bevaret. Men virkeligheden er jo, at der skæres ned i de kommunale og amtslige budgetter. Man kan vel ikke kalde nedskæring for at tilføre ressourcer til det offentlige!?! Og hvor er kvaliteten når Kaj rådner op i rendestenen, når man sparer på hjemmehjælpen, når man fyrer en stor del af pædagogerne i daginstitutionerne, når man nedlægger mindre hospitaler, når man udliciterer bus og togdrift osv. osv.
Alligevel fortsætter Anders Fogh og regeringen deres asociale og nyliberale politik – lad os se det i øjnene: Fogh er den største velfærdsslagter Danmark har set i længere tid.
Nedskæringer
Regeringen lyver, når den siger, at der ikke ligger nedskæringer – kun omprioriteringer – i det offentlige.
De sølle 5,5 mia. kroner der tilføres offentlige områder næste år tages bl.a. fra nedskæringerne på VUC, integrationsområdet og kontanthjælpsmodtagerne (med den nye arbejdsmarkedsreform).
Det offentlige forbrugs andel af den samlede samfundsøkonomi falder. I 2002 ligger den 0,2 % efter, og i 2003 vil det offentlige forbrug ligge 1,5 % efter.
Frem til 2010 skal den gennemsnitlige realvækst i det offentlige forbrug ikke overstige en procent. I perioden 1993-1999 lå gennemsnitsvæksten på 2,2 %.
Når regeringen begrænser væksten i offentlige udgifter, giver det nedskæringer!
Skattestop
Mange lægger skylden for de massive nedskæringer i det offentlige på skattestoppet. Og det er også rigtigt, med den skattepolitik regeringen fører. Men det sociale alternativ til regeringens skattestop er ikke, at vi alle betaler mere i skat.
Pengene kan hentes i rigelige mængder ved at hæve selskabsskatten, beskatte de multinationale – og endda sænke indkomstskatten for almindelige mennesker. Ifølge de økonomiske vismænd går staten glip af op til 14. mia. kroner årligt i skatteindtægter fra de multinationale. Dette giver f.eks. 650.000 sygeplejersker, eller driften af 3100 børnehaver.
I 2003 skal der bl.a. skæres: 300 mio. kroner i Århus amt; 102 mio. kroner i Odense kommune; 107 mio. kroner i Hovedstadens sygehusfællesskab; godt 100 mio. på VUC; 30 mio. kroner på arbejdsmiljø-området; 140 mio. kroner på miljøområdet; 105 mio. kroner på kulturområdet: 350 mio. kroner i nettobesparelse på boligområdet. Disse nedskæringer kunne fejes af bordet, og dækkes ind med kun godt 1/14 af de skatteindtægter staten ville få fra de multinationale virksomheder.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed