Socialistisk Arbejderavis
Nr. 208 – November 2002 – side 5
Forældreaktion i Odense
Børn skal stimuleres – ikke parkeres
Poul Erik Kristensen
Odense Rådhus som fritter. Blokader foran de syv institutioner ud af 193, som stod uden for strejken. Stormøder, happenings og demonstrationer. Parkering af børnene på byens store parkeringspladser, under mottoet: “Børn skal stimuleres – ikke parkeres.”
Forældrenes aktive støtte var den væsentligste grund til, at ca. 1800 pædagoger og medhjælpere i Odense strejkede i to uger mod kommunens planer om til næste år at spare 33,5 millioner kroner, på daginstitutionerne, dagplejen og SFO'erne.
- Forældrenes støtte var altafgørende, fortæller Martin Weber, der som strejkende medhjælper sad i den styregruppe, som koordinerede de mange forskellige aktiviteter under strejken.
Og iderigdommen var stor.
Under et stormøde med mere end 2000 forældre, blev der indsamlet syv kilo mønter, som skulle bruges til at fodre parkometrene med på Odenses største parkeringspladser. Her blev børnene så placeret. Det var også forældre, der afleverede deres unger på Rådhuset, og blandt andet invaderede rådhusets kantine, med krav om, at børnene fik noget at spise. Eller som de sagde: Vores børn er vant til, at spise nu.
Det var også forældre, der var med til at fylde rådhushallen med laktasker.
Baggrunden var, at den tidligere Gasolin-forsanger, Kim Larsen, i en artikel i Fyns Stiftstidende havde taget afstand fra kommunens nedskæringer, og sammenlignet borgmester Anker Boye med en laktaske.
Men en stor gruppe forældre er godt klar over, at disse tiltag ikke er nok, for at stoppe nedskæringer i fremtiden.
Forældre og pædagoger skal være bedre til at samarbejde i fremtiden. Derfor har man lavet et fælles sekretariat, der binder skole-bestyrelser og brugerbestyrelser tættere sammen.
Omkring 90 var mødt frem for at komme med forslag til forbedringer af fremtidens samarbejde mellem pædagoger og forældre.
- Vi er blevet opmærksomme på, at vi kunne stå stærkere sammen rent organisatorisk. Så nu vil vi arbejde for at stable en fælles sekretariat på benene, fortæller Martin Weber.
Det tætte samarbejde med forældrene har også stor betydning på et andet plan.
Forældre er nemlig også arbejdere. Det betyder at strejker hurtigt kan spredes til andre faggrupper og arbejdspladser.
Lærere, hjemmehjælpere og andre, der blev ramt af ned-skæringerne, nedlagde arbejdet en enkelt dag. Men det der virkelig ville batte var, hvis utilfredse forældre ville lægge Odense øde, indtil nedskæringerne er fjernet.
Men det er enormt positivt, at forældre i bl.a. Aalborg, Randers, Horsens og Odense, aktivt har deltaget i de strejkendes aktiviteter, og etableret blokader for institutionerne.
- Den store forældreopbakning har også betydet, at det ikke er en flok knækkede pædagoger og medhjælpere, der er gået tilbage på arbejde. Vi har stadigvæk masse at kampgejst, fortæller Martin Weber.
- Her efter konflikten, er der er mange ideer og forslag på banen, om, hvordan vi kommer videre. Og det er sikkert, at hvis politikerne kommer med nye nedskæringer, så bliver der ballade igen.
Se også:
SAA 208: Odense: LO-formand på forkert side
SAA 208: Solidaritetsdemonstrationer: Aktiv støtte fra studerende
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed