Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 208 – November 2002 – side 10

Udtalelse

Odense-pædagoger ikke knækket

Pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogstuderende må erkende, at vi har tabt slaget om ordentlige vilkår for børn og unge i Odense kommune. Vi vælger derfor at gå på arbejde igen men kampen er ikke slut.

Vi gik i strejke for at få politikerne til at fjerne de uhyrlige besparelser på Børn- og Unge området. Vores håb var, at politikerne ville vågne op, samt at de ville forstå at det er en helt gal samfundsudvikling de har sat i gang.

Politikerne er ikke til at tale med, nu må de tage konsekvenserne.

Vi vil nu konfrontere politikerne med deres egne beslutninger. Flertallet i byrådet har indgået et forkert forlig, hvor alle demokratiske spilleregler er tilsidesat. Vi har haft et håb om at vores og andres reaktion ville give byrådet et kraftigt signal om, at byens borgere ikke vil finde sig i den behandling. På dette punkt har vores strejke været en ubetinget succes. Vi vil nu arbejde målrettet på at budgettet i 2004 bliver et forlig, der tager mere hensyn til mennesker end mursten.

De største tabere i dette budgetforlig er børn og forældre. Odense kommune må tage ansvaret for de forringede vilkår børn skal vokse op under, det kan blive en dyr regning. Det bliver svært at tiltrække nye skatteborger til byen. Endvidere bliver det svært at fastholde og rekruttere medarbejder til at tage ansvaret for Odense kommunens  fejlslagne velfærdspolitik.

Udover at kæmpe for bedre vilkår for børn og unge handlede vores strejke i høj grad også om den pædagogiske faglighed. Vi kan konstatere, at Odense kommune ikke værdsætter vores og institutionernes samfundsmæssige betydning. Det beklager vi dybt, men den kamp er ikke slut. Den vil fortsætte på alle niveauer og alle steder hvor vi har mulighed for at påvirke beslutnings processerne.

Vi pålægger vores faglige organisationer (BUPL og PMF) at optage forhandlinger med Odense kommune. Kommunen har ikke villet forhandle under konflikten, nu går vi i arbejde og forventer derfor, at Odense kommune straks indkalder til forhandling med de faglige organisationer.

Borgmester Anker Boye har lovet, at der ikke er nogle ansatte der skal løbe stærkere. Det forventer vi at han fortsat står inde for. I forvejen er det psykiske arbejdsmiljø under stærk pres, der kan ikke løbes stærkere. Kommunen skal derfor klart melde ud, hvad det er vi som ansatte ikke længere skal udføre. Der skal ligeledes meldes meget klart ud til forældre og andre borger, hvilke service forringelser forliget indebærer på den enkelte institution.

Vi forlanger, at de af vores kollegaer, der skal fyres som konsekvens af nedskæringerne, behandles ordentlig og respektfuldt. De skal sikres en ordentlig fratrædelse, med mulighed for omplacering, uddannelse m.v. jævnfør Odense kommunens personalepolitik.

Vi kræver at Odense kommune reviderer mål ? visioner for Børn-og Ungeområdet. Virksomhedsplaner skal tilpasses, så de svarer til virkeligheden pr. 1.1.2003.

Såfremt kommunen ikke går ind i en konstruktiv dialog med de fagligeorganisationer kan vi ikke sikre ro på arbejdspladserne.

På vegne af de arbejdende pædagoger, pædagogmedhjælper og studerende. Vedtaget på strejkemøde  den 26. september 2002

Flere artikler fra nr. 208

Flere numre fra 2002

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp 2001-2010

Siden er vist 1699 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside