Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 209 – November 2002 – side 5

60.000 til European Sociali Forum i Firenze

En triumf for bevægelsen

Jan Hoby

ESF i Firenze i Italien, overgik selv de mest optimistiske forventninger. 20.000 del-tagere fra hele Europa var ventet, men på anden dagen af konferencen var tallet 60.000, fra 105 lande. Heraf var ca. 50 deltagere fra Danmark. Men ESF var ikke kun en succes – det var først og fremmest en triumf for den antikapitalistiske og anti-imperialistiske bevægelse.

SAA artikel 20909

 

Siden 11. september har alverdens analytikere og journalister dømt bevægelsen mod den kapitalistiske globalisering uden fremtid. Men det modsatte er sket, den antikapitalis-tiske og den antiimperialistiske bevægelse er hver især blev gradvist stærkere og stærkere, og har bygget tættere og tættere bånd til hinanden.
Fra det 70.000 mands store World Social Forum i Brasilien i januar-februar 2002, er bevægelsen for en anden verden vokset og vokset. Nye grupper og organisationer er kommet til, men vigtigst, så er ”bevægelsernes bevægelse” blevet modnet politisk, og der er opstået en selvtillid som ikke lader sig slå ud af magthavernes angreb, censur og chikane.

Bange magthavere

At magthaverne med rette frygter den antikapitalistiske bevægelse, var tydeligt i Firenze. Ugen før ESF skulle starte, forsøgte den italienske stat, med Silvio Berlusconi i spidsen, at stoppe forummet. Gennem sit medieimperium, havde Berlusconi forsøgt at skabe en stemning af angst og frygt i Firenze.
Firenzes borgere havde fået at vide, at Black Block (de autonome) ville komme og smadre byen. Så adskillige butikker blev dagene op til ESF lukket og barrikaderet med jernplader. Men intet skete, tværtimod var det fire dage med peace, love and understanding.
Den eneste Black Block der var at se i Firenze, var Berlusconis paramilitære politistyrke, Carabinieres.
Hovedparten af byens borgere og handlende bød os velkommen, og mange restauranter havde sat priserne ned for ESF- deltagere. I de mange butikker, der holdt åbne var der antikrigsslogan og fredstegn i vinduerne.

Folkeuniversitet

Med over 30 mega-konferencer, 160 seminarer og over 180 workshop var der tale om et folkeuni-versitet, hvor ethvert emne som er berørt af kapitalismens og ny-liberalismens brutalisering af livet, blev diskuteret.
Antallet af deltagere på møderne varierede fra 50 personer til 6-7000 deltagere. Møderne var åbne for diskussioner fra gulvet, og på de møder hvor dette
ikke var tilfældet, blev der rejst protester fra gulvet, så det i fremtiden ikke kun er ”de talende eksperter”, der forklarede folket om verdens rette tilstand.
Men møderne var kun en del af ESF. Mellem møderne og under møderne var der konstante aktiviteter på arealerne omkring mødesalene. Der blev solgt bøger, T-shirts, vist videofilm, solgt aviser og afholdt spontane aktioner og demonstrationer.
ESF var fire dage med 12 timers protestmøde dagligt, og et omdrej-ningspunkt for alle som ville en anden verden. Mange uddannelsessteder havde flyttet forelæsninger og timer over til ESF.
ESF var et stort skridt fremad for den bevægelse, som blev materiali-seret ved demonstrationerne mod WTO i Seattle i 1999, og udviklede sig i Genova 2001. Med den hastighed og dybde som forandring sker i ”bevægelsernes bevægelse”, kan vi med sikkerhed efter Firenze tale om en ny bevægelse, hvor en ny europæisk venstrefløj står overfor et potentiale som der ikke er set siden 1968.
ESF mødtes i skyggen af Bush’s, Blair’s og Fogh’s forberedelser til krig mod Irak, men tilbød et massivt alternativ til deres og kapita-lismens barbari. Men endnu vigtigere pegede ESF også mod de kommende kam-pe som er nødvendige at kæmpe, hvis vi en gang for alle skal afskaffe krig, kapitalisme og racisme.

Billede: Tusinder af mennesker deltog i møder om krigsmodstand, antikapitalisme og andre centrale emner til European Social Forum i Firenze

Flere artikler fra nr. 209

Flere numre fra 2002

Se flere artikler om emnet:
Social Forum-bevægelsen (int.)

Se flere artikler af forfatter:
Jan Hoby

Siden er vist 2771 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside