Socialistisk Arbejderavis
Nr. 209 – November 2002 – side 11
Tjetjenien
Russisk statsterror
Frank Antonsen
I slutningen af oktober besatte en lille gruppe tjetjenere et teater i Moskva, de tog 700 tilskuere som gidsler. Et par dage senere stormede russiske specialtropper teatret efter at have sendt giftgas ind, giftgas der dræbte 117 af gidslerne.
Alle tjetjenske gidseltagere blev, ifølge øjenvidner, henrettet ved nakkeskud, medens de var bevidstløse af gassen. Kort efter forlangte Rusland Tjetjeniens viceministerpræsident Akhmed Sakajev, der var i København til en verdenskonference om Tjetjenien, anholdt. Og dette meget tvivlsomme krav opfyldte dansk politi og den danske regering efter dages massivt politisk pres fra Rusland. Han er ved redaktionens slutning stadig varetægtsfængslet, til trods for, at alt peger på, at han er blevet uskyldigt ofret på det beskidte alter for "terrorbekæmpelse".
100.000 døde
Den brutale fremfærd fra russisk side er blot det seneste eksempel. I ly af Bush’s ”krig mod terror” har præsident Putin optrappet krigen i Tjetjenien. En krig, der har kostet mindst 100.000, eller hver tiende tjetjener, livet. Mindst 200.000 lever i eksil under kummerlige forhold i flygtningelejre i naborepublikkerne. De tjetjenere, der lever i Rusland, udsættes for racistiske overgreb. Dem, der lever i Tjetjenien udsættes for russisk statsterror.
Humanitære organisationer har længe forsøgt at råbe de vestlige regeringer op, for eksempel udgav Amnesty International for nylig en rapport om Tjetjenien. En fjerdel af den kaukasiske republik er ødelagt af bomber og miner, hovedstaden Grosnij er blevet jævnet med jorden af intense bombardementer, forsvindinger, tortur og voldtægt er hverdag. I gennemsnit dør ti mennesker om dagen som følge af kamphandlingerne. Krigen har også kostet et par tusinde russere livet.
Tjetjenien blev, som nabolandene i Kaukasus, erobret af den russiske tsar i 1850erne, og har bortset fra en kort periode i kølvandet på den russiske revolution i 1917, været styret med jernhånd fra Rusland lige siden. I 1940erne tvangsdeporterede Stalin næsten hele befolkningen til Sibirien under henvisning til, at de var nazisympatisører. En stor del døde undervejs, og først i 1980erne fik de sidste tjetjenere lov til at flytte hjem igen.
Efter murens fald, erklærede Tjetjenien sig selvstændig, men blev hurtigt herefter invaderet af det russiske militær, der bombede hovedstaden. En form for våbenhvile blev stablet på benene, men uden at give tjetjenerne selvstyre, og i 1999 blussede krigen på ny op.
Putin beskylder tjetjenerne for at være terrorister og gangstere, og greb med kyshånd Bush’s ”krig mod terror” som en kærkommen lejlighed til at optrappe krigen, uden indblanding eller kritik udefra. Ganske ligesom Sharon i Israel har brugt angrebet 11.september sidste år som undskyldning til at optrappe krigen mod palæstinenserne. Og ganske ligesom Bush og Blair, med Fogh hængende i hælene, forsøger at oppiske til krig mod Irak.
National befrielse
For palæstinenserne som for tjetjenerne drejer krigen sig om selvstændighed og befrielse fra en brutal besættelsesmagt. For de andre drejer det sig i alle tilfælde om kontrollen over et strategisk vigtigt område.
Mellemøstens store oliereserver er velkendte, men især Kaukasus området, bestående af tidligere Sovjetrepublikker lige nord for Tyrkiet og Iran, vides at besidde enorme uudnyttede olieressourcer. Derfor er den russiske herskende klasse villig til at dræbe tusindvis for at bevare kontrollen over det område.
Men også Putin har problemer på hjemmebanen. I et Rusland hvor fattigdom, arbejdsløshed og støre sociale uligheder hærger, vokser nu modstanden mod krigen i Tjetjenien. Flere af teater-gidslernes pårørende startede antikrigsgrupper op under gidseltagningen, med krav om russisk tilbagetrækning fra Tjetjenien. Antikrigsgrupperne er vokset, og fortsætter nu med at bygge modstanden op. Dette kan ende med at blive det, der tvinger Putin til at trække tropperne ud af det krigshærgede land, ligesom den hjemlige krigsmodstand tvang USA ud af Vietnam i 70’erne.
Billede: Den russiske invasion af Tjetjenien har kostet hundredtusinder af menneskeliv, og lagt landet i ruiner
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed