Socialistisk Arbejderavis
Nr. 209 – November 2002 – side 14
Styrk venstrefløjen!
Randi Bruhn
Venstrefløjens største svaghed er det manglende fokus.Vi har ikke evnet at kritisere den politik, Fogh-regeringen faktisk vandt valgkampen med.
De to hovedpointer i Foghs valgkamp var følgende: Skattestop og Frit valg.
Skattestoppet betyder reelt en markant omfordeling til de rigeste. Den siddende regerings politik øger uligheden og indskrænker råderummet for den demokratiske fordelingspolitik.
Bag det frie valg gemmer der sig flere forhold:
Dels er der ikke parlamentarisk dækning bag den fulde konsekvens af begrebet. Trods alt har ingen endnu villet acceptere, at mindre søgning vil føre til, at sygehuse eller skoler må gå fallit.
Men først og fremmest er det frie valg et bevidshedsdannende fænomen. Den demokratiske borger afløses af forbrugeren, som har en individuel og kortsigtet adfærd efter devisen ’Jeg kræver min ret her og nu!’ I modsætning til samfundsborgeren, der er opdraget til at tænke på længere sigt og til at tænke sig selv ind i fællesskabet.
Fagbevægelsen
En ideologisk accept af det frie valg betyder reelt at kollektive løsninger opgives som mulige handleformer. Det er også den bedste afvæbning af venstrefløjen og arbejderbevægelsen. Fagbevægelsen eksisterer jo alene på baggrund af sin evne til at indgå kollektive overenskomster.
I sidste indsats er det frie valg en opløsning af fællesskabet.
Velfærdsstaten har været i krise siden 70’erne. Højrefløjen har udnyttet krisen til at lægge de kollektive- og solidariske samfundsløsninger for had og i stedet for propagandere for forherligede og forsimplede liberalistiske løsninger på alle samfundsmæssige modeller.
Venstrefløjens vej derimod skal bygge på, at borgerne har størst mulig demokratisk indflydelse på de politiske prioriteringer, som folketing, amter og kommuner foretager. Dette kræver:
- at omfordelingen fra offentlig til privat stopper
- en progressiv skattepolitik med indgreb overfor de transnationale selskaber
- en langt mere retfærdig udligningspolitik kommunerne imellem.
EU
Intet af dette er imidlertid realistisk, hvis det ikke indgår i en klar demokratisk og socialistisk strategi for EU. EU er og bliver fremtidens politiske kampplads mellem på den ene side en liberalistisk løsning og på den anden side en ny socialistisk strategi for at videreudvikle velfærdsstaten – som en historisk fase i kampen for en egentlig demokratisk socialistisk samfundsøkonomi.
Dereguleringen af samfundsøkonomien har øget tempoet i den kapitalistiske verdensmarkeds globalisering. Venstrefløjen må mobilisere lønmodtagerne for en hidtil uset stærk (gen)regulering af produktion og retfærdig fordeling af samfundets sociale produkt. Det kræver dybe indgreb i markedsmekanismerne i en overnational målestok, som kun EU repræsenterer.
En sådan politik er også eneste realistiske modtræk mod den amerikanske kapitalismes ekspansionisme og politiske-militære overherredømme. Og dette er igen en nødvendig forudsætningen for at bryde den globale ulighed, som resulterer i vanvittig overproduktion i den rige del af verden og fastholder resten i dyb armod og tilbageståenhed.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed