Socialistisk Arbejderavis
Nr. 21 – August 1986 – side 2
Fra ilden i asken
Jason Meyler
Nyhedsmanglen midt i sommerferien har måske fremhævet fire ledende VS’eres indmeldelse i SF mere end det ellers ville have været tilfældet.
Det er en udvikling, der har været i gang et stykke tid, ikke kun for Jørgen Lenger, Anne Grethe Holmsgård og deres partifæller, men for store dele af venstrefløjen.
De repræsenterer en generation, der i udgangspunktet har været benhård i kritikken af Schlüter-Danmark og kapitalismens skalten og valten med verden.
"Uden respekt for hverken naturen eller menneskene, men i enøjet tilbedelse af profittens vækst, splittes hele den vestlige industrikultur nu dybere og dybere mellem privilgerede og udstødte lag." Sådan skriver de i en afskedskronik i Information.
Men som alternativ til disse enorme problemer er de blevet mere og mere opslugt af parlamentariske løsninger. Det hele kommer til at handle om “forberedelserne til ’det røde flertal’”.
Og her bliver de store visioner pludseligt indskrænkede. Et rødt flertal uden muligheder for at gøre ret meget. Fælles ansvar for et gældskaos fører til, at de, der stiller krav mod denne fælles ansvarlighed bliver skældt ud for at pleje kortsigtede særinteresser.
Arbejderne bliver lovet ”indflydelse” (hvorfor ikke kontrol?) på, hvordan produktionen tilrettelægges. Hvordan det kan lade sig gøre, mens produktionen stadig underordnes profitraten på verdensmarkedet, som det kommer til udtryk igennem betalingsbalancen, er uvist.
Guld og grønne skove
Ønsket om en anden verden bliver henvist til fremtiden. Der bliver ihvertfald intet guld. Og måske heller ikke grønne skove.
De tilbageblevne VS’ere er blevet skældt grundigt ud for ikke at have indset den røde realismes ufejlbarlighed. De tilhører sektvæsenet og er fundamentalister.
Modsat overløberne taler VS’erne om nødvendigheden af at kæmpe, og kritiserer SF’s nedtoning af kravene. Men deres holdning er ellers ret defensiv. Når de bliver angrebet for ikke at ville lave en investeringspolitik, så kommer svaret, at det vil de sandelig også. Et arbejderflertal kan skaffe midlerne til en offentlig investeringspolitik gennem øget selskabsbeskatning.
Det argumenteres, at problemet med SF er, at de vil lave en OD-reform sammen med de radikale. “Men mon vi ikke er enige med SF så langt, at skal der ske en styrkelse af lønarbejderne overfor arbejdsgiverne, bliver det under ingen omstændigheder sammen med de radikale, som frem for nogen er tilhængere af en hårdhændet økonomisk politik med stram indkomstpolitik osv.,” skriver Keld Albrechtsen og Elizabeth Bruun Olesen fra VS.
Mon det kan lade sig gøre med Socialdemokratiet og SF, som er tilhængere af en stram indkomstpolitik? Der bliver heller ikke nogen skattereform fra en ny flertalsregering. Der bliver faktisk ikke ret meget.
Og det er de to nævnte VS’ere klar over. “Vi kræver ikke syvmileskridt fra starten. Men arbejderflertallet skal lægge ud med en politik, der indfrier forventningerne om en bevægelse i ‘den rigtige retning’.”
Det er det ynkelige svar fra VS'erne. Håbet er ihvertfald, at et rødt flertal kan sætte en bevægelse i gang og skabe den entusiasme, der er nødvendigt for at bekæmpe de borgerlige.
Det bliver ikke entusiasme, men demoralisering, der bliver resultatet, hvis man satser på, at alternativet til de borgerlige skabes omkring et arbejderflertal ved det næste valg.
At vente på det næste valg betyder, at hele venstrefløjen bliver trukket mod højre, nogen gange modvillig, men til højre alligevel. Forventningerne bliver mere og mere beskedne, undskyldninger mere og mere vage, og visionerne om et bedre samfund længere og længere borte.
Problemet blev stillet klart op af den tyske revolutionære, Rosa Luxemburg: “Folk, der går ind for reformer via lovgivning – i stedet for og i modsætning til – erobring af den politiske magt og samfundets omvæltning, vælger i virkligheden ikke en mere rolig, sikker og langsom vej til det samme mål, men et helt andet mål. I stedet for at gå ind for skabelsen af et nyt samfund, går de ind for overfladiske forandringer i det gamle samfund.” I dag har SF og størstedelen af VS svært nok ved blot at gøre det.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed