Socialistisk Arbejderavis
Nr. 210 – December 2002 – side 12
Efter EU-topmødet
En anden verden er nødvendig! Bliv aktiv socialist...
... fordi vi organiserer modstand mod krigen
“Vi er imod krig – uden hvis og men. Krigen er forkert og vi må kæmpe imod den på alle fronter.“ Piero Maestri fra den italienske antikrigsbevægelse under ESF i Firenze, november 2002
Som revolutionære socialister ved vi, at kapitalismen er et krigsskabende system, der vil fortsætte med at skabe konflikter og krige over hele verden. Derfor er vi dybt involveret i at organisere krigsmodstanden, og samtidig opbygger vi en organisation der arbejder for at afskaffe kapitalismen.
Som revolutionære socialister ved vi, at kapitalismen er et krigsskabende system, der vil fortsætte med at skabe konflikter og krige over hele verden. Økonomisk konkurrence fører til militær konkurrence, oprustning og krig. Derfor er den eneste måde at slippe for krig på, en gang for alle, at afskaffe det system, der skaber krigene og erstatte det med et system, hvor menneskeliv kommer før profit-hensyn og militærindustriens interesser. Antikapitalist – anti-imperialist – socialist. De tre ting hænger snævert sammen
Samtidig ved vi fra tidligere erfaringer, at hvis man skal skabe en stærk enhedsfront, skal bevægelsen samle langt bredere end de revolutionære socialister. Derfor argumenterer vi som ISU’ere altid for den enklest mulige samlende parole for bevægelsen, fx “Ingen Krig mod Irak”. Men indenfor bevægelsen er det vigtigt, at man kan diskutere og udvikle argumenterne om alt fra Bush’s virkelige motiver til vores alternative løsninger ifht Irak.
Hvis vi skal igennem med budskabet mod krigen, så skal vores argumenter ikke bare være bedre end magthavernes, de skal være meget bedre. Fordi vi har ikke, som regeringen, et ukritisk mediekorps som mikrofonholdere til alt hvad vi har på hjerte.
Heldigvis deler flertallet af befolkningen vores ønske om at undgå en krig, og det er muligt at samle de store masser i protest. Det har vi set i “Ingen krig mod Irak”-demonstrationerne mange steder i verden – med Europas største i London (400 tusinde) og Firenze (1 million).
Det er lykkedes i England og Italien fordi socialister har spillet en afgørende rolle i at opbygge bevægelsen både politisk og akti-vistisk. Uden stærke revolutionære socia-listiske organisationer, var det heller ikke lykkedes at stoppe 1. verdenskrig med den russiske revolution i 1917 og den tyske revolution i 1919. Kampen for fred blev dengang kædet sammen med den sociale og politiske kamp, og det gav den afgørende styrke.
... fordi vi ikke nøjes med at sige “Nej til det hele og ud med resten!“
“En anden verden er mulig... – men kun med socialisme!” (Parolen på det banner, Bevægelsen for Jordløse Landarbejdere havde med på World Social Forum i Brasilien 2002)
Vi er antikapitalister, men vi stopper ikke der. Vi peger også på et reelt alternativ, der bygger på historiske erfaringer og analyser. Det er ikke nok og sige nej nej nej – vi må også have nogle bud på hvordan vi kan gøre tingene bedre. Og det har vi som socialister. Mennesker kan forandre verden, hvis vi vil.
Hvis vi erobrer magten, sætter os sammen og organiserer et samfund, der bygger på fælles diskussion af menneskers behov og ikke på snævre profit-hensyn, så er vi sikre på, at man kan finde frem til et system, der er langt bedre end i dag, hvor der fx produceres rigeligt mad i verden samtidig med, at flere og flere dør af sult.
Den antikapitalistiske bevægelse med World Social Forum i Brasilien og European Social Forum i Firenze repræsenterer håbet om en sådan alternativ måde at organisere og diskutere demokratisk på i verden. Derfor er vi som socialister meget aktive i den antikapitalistiske bevæ-gelse, og har været det fra Seattle 1999 til København 2002.
..fordi samlet er vi stærke
“Arbejderklassen kunne uden problemer drukne borgerskabet, hvis alle arbejdere kunne blive enige om at spytte på samme tid. Men en sådan enighed kan ikke opstå uden organisation“. (Tony Cliff, grundlægger af IS-Tendensen)
Vores modstandere er meget velorganiserede i magtfulde organisationer som NATO, WTO og IMF, så hvis vi vil udfordre deres dagsorden, må vi være mindst lige så velorganiserede.
IS-Tendensen, som ISU er en del af, er et forsøg på at opbygge en sådan stærk organisering over hele verden. Vi har efterhånden fået aktive afdelinger i alle verdensdele, og kan derfor indhente uvurderlige erfaringer og lærdomme fra hinanden.
I Danmark fungerer ISU som et netværk af socialister rundt omkring på skoler og arbejdspladser, der kan lære af hinandens erfaringer og handle samlet. Hvert eneste aktive ISU-medlem gør i dag en forskel på sin skole eller arbejdsplads, fordi det betyder, at der er en til at tage diskussionerne op og organisere modstand – noget vi kun kan gøre, fordi vi er en del af en organisation, hvor vi hjælper hinanden med at organisere på tværs af skoler og arbejdspladser.
Alene kan vi sidde derhjemme hver for sig og brokke os over verden – sammen kan vi forandre den!
... fordi vi slås for forbedringer her og nu!
Revolutionære socialister går ind for handling. Vi sidder ikke bare på vores flade og venter på revolutionen, men vi gider heller ikke nøjes med alenlange diskussioner og lobbyarbejde i folketinget. Den vigtigste magt, nemlig den økonomiske ligger udenfor parlamentet, og derfor gør vores aktiviteter det også.
Gymnasieelever der kæmper mod brugerbetaling, sygehusansatte og borgere, der aktionerer mod sygehuslukninger eller pædagoger der strejker mod nedskæringer i daginstitutionerne har langt større styrke til at få tilkæmpet forbedringer end et par gode fagbureaukrater eller velmenende venstrefløjspolitikere.
Reelle forandringer må komme nedefra, hvad historien da også viser. Alle afgørende velfærdsforbedringer i danmarkshistorien er kommet i perioder, hvor arbejderklassen har haft et højt kampniveau. Fx lige efter 1. verdenskrig, hvor magthaverne var bange for, at revolutionen skulle brede sig til Danmark, og man havde meget store strejker og demonstrationer.
Her vandt man kampen for en 8 timers arbejdsdag. Og senere – i de røde 60’ere og 70’ere – fik man en række velfærdsforbedringer gennem kamp nedefra – fx bistandsloven.
“Tidligere filosoffer har blot fortolket verden forskelligt – nu drejer det sig om at forandre den“ (Karl Marx)
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed