Socialistisk Arbejderavis
Nr. 21 – August 1986 – side 3
Reportage fra Johannesburg
Apartheids terrorgreb
Socialist Worker (UK)
Det ser ud, som om staten har taget fagbevægelsen på sengen. Staten har udfordret bevægelsen meget alvorligt, og indtil nu har den ikke svaret hårdt igen.
Dette står i skarp modsætning til det, der skete 16. juni. Hele landet var passiviseret af generalstrejken. Arbejderne syntes at have selvtillid og var ikke bange for at tage konsekvenserne. Men det ser ikke ud som om, der er startet en proces, hvor arbejderne føler sig stærke nok til at fortsætte og kræve de tilbageholdte ledere frigivet.
I de første uger af undtagelsestilstanden var alle fagforeningerne paralyserede. Der var hverken tillidsfolk eller fagforeningsfolk til at fremsætte kravet.
Advarselsstrejke
En del af problemet var fængslingerne af lederne. Men frøet var sået meget tidligere. 16. juni blev betragtet som en gentagelse af 1. maj. Oprindeligt var planen en tre-dages-strejke som en klar advarsel til staten.
Det var aldrig planen, at arbejderne gennem deres egne aktivitet skulle fortsætte kampene og true Botha. Det skulle være en politiske handling – og en stor en – men begrænset i sit udgangspunkt.
Og derefter blev strejken altså reduceret til en enkelt dag. UDF's lederskab argumenterede for, at det ville blive for vanskeligt at fastholde en tre-dages-strejke. Arbejderne ville miste for mange penge og aktionen ville begynde at smuldre. Så det blev vanskeligt at bygge på strejken, at udvide grundlaget til kravet om løsladelse af lederne. Aktionsdagen og kravet om løsladelse blev ikke bevidst forbundet.
“Populisterne”, som er i UDF og har sympati for ANC, tager fagforeningerne meget alvorligt. I de sidste par år er det blevet klart for enhver, at arbejderklassen besidder en enorm magt, der bare ikke er kommet til udfoldelse endnu.
Men populisterne siger, at arbejderklassen kun er en del af kampen. Deres strategi med en bred bevægelse betyder, at arbejderklassen ikke skal have lederskabet i kampen – lederskabet hører til andetsteds.
Populisterne var en af hovedkrælterne bag 16. juni-generalstrejken. Men det blev betragtet som en kamp baseret i boligkvarterene og ikke en generalstrejke baseret på fabrikkerne.
De har ikke bevidst fremhævet de økonomiske kampe, der kunne give arbejderne selvtillid til at gå videre til politiske kampe.
De har organiseret inden for fagforeningerne og har i dag en dominerende rolle i den største sammenslutning, COSATU.
COSATU blev opbygget som en sammenslutning af UDF-fagforeninger og fagforeninger domineret af mere fagligt orienterede, arbejderister, der koncentrerede sig om arbejderklassen som centrum for politisk forandring i Sydafrika.
Arbejderisterne betonede sammenslutningen som en sejr. De mente, at den blev bygget på deres betingelser – nemlig baseret på arbejderklassen, selv om de gav indrømmelser til UDF under forhandlingerne. De mente, at de ville vinde i det lange løb.
Erfaringerne har vist det modsatte.
Arbejderisterne har ikke været i stand til at argumentere politisk inden for fagbevægelsen, fordi de ikke har kunnet organisere socialisterne blandt dem eller tage politiske spørsmål op, så har de reelt overladt den politiske scene til populisterne.
Alternativ
Arbejderisterne har heller ikke kunnet opbygge og organisere stærke omsiggribende aktioner, der har kunnet vise et alternativ.
Hvis arbejderisterne var organiserede i et politisk parti, så var de i stand til at opbygge omkring grupper aføarbejdere, som var enige i nødvendigheden af at smadre apartheid og kapitalismen.
Og de kunne bruge dette mindretal til at sprede deres ideer blandt bredere lag af arbejdere.
Det vi har set den sidste tid beviser, at dette ikke bare er abstrakte argumenter. Det er manglen på sådan en organisation, der har ført til fagbevægelsens totale lammelse i dag.
Billedtekst:
Politi angriber demonstration i Johannesburg med piske og hunde.
Se også:
SAA 21: Sydafrika: Botha vandt slaget
SAA 21: IS mener: Hvilken vej til sejr?
SAA 21: Sydafrika: Deres kamp er også vores
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed