Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 211 – Februar 2003 – side 6

Missilforsvar er krigens projekt

Margit Johansen

Som en flok jubelidioter står regeringen med logrende hale og siger ’ja,ja’ til stort set alt, hvad der kommer fra den amerikanske administration.

Senest har vi set det i forhold til krigen mod Irak, hvor Fogh synes, det er en god ide at danske soldater deltager. Efter massivt pres fra krigsmodstandere og -skeptikere er regeringen dog i skrivende stund tvunget noget i retræte på dette spørgsmål.
Vi har også set udenrigs-minister Per Stig Møller udtrykke støtte til, at amerikanerne ser stort på alle internationale konven-tioner om krigsfanger, når det gælder fangerne på Guan-tanamobasen på Cuba.
Anvendelse af Thulebasen i missilskjoldsprojektet er endnu et afgørende spørgsmål, hvor den danske regering, med Venstre i spidsen, halser til USA for at høre hvad amerikanerne ønsker og sammen med dem lægger pres på grønlænderne for at tilfredsstille de amerikanske krav.

Fælles interesser

At der er denne pro-ameri-kanske holdning hos især de borgerlige, men også langt ind i den socialdemokratiske top skyldes, at Danmarks ubetinget største kapitalist A.P. Møller koncernen er tæt forbundet med ameri-kanske interesser.
Det gælder også amerikanske militære interesser. Under Golf-krigen i 1991 sejlede Maersk-skibe militært udstyr til Golfen og fik bagefter fede kontrakter.
Derfor er der denne totalt ukritiske holdning til USA. Venstre kalder nu missilskjoldet for et fredens projekt, selvom der ikke kan være tvivl om, at det er det modsatte.
Hovedformålet med missil-skjoldet er det samme som krigen mod Irak, at sikre USA ubestridt verdensherredømme. Krigen mod Irak skal dels vise verden at amerikanerne har viljen til, gen-nem krig, at sikre deres interesser over alt i verden, og at de har militær formåen til at gøre det. Krigen skal sikre, at andre ikke tør gå imod USA.
Missilskjoldet skal gøre USA usårlig over for angreb, derved kan de angribe hvor som helst uden at frygte modangreb. Og de kan angribe med hvilke våben som helst – også atomvåben- uden at frygte gengældelse.
Både Rumsfeldt, den ameri-kanske forsvarsminister, og mange af rådgiverne omkring Bush, argumenterer for, at der skal bruges atomvåben i regio-nale konflikter, f.eks. krige i Mellemøsten.

Oprustning

En anden side af missilskjolds-projektet er, at det vil sætte en oprustningsspiral i gang.
Det er helt sikkert at Kina, helt berettiget, vil føle sig truet af et missilskjold, for det vil lægge Kina åben for angreb mens de er frataget truslen om modangreb. Det betyder at de også vil være tvunget til at rette ind efter USA. Kina vil derfor begynde at udvikle teknologi der kan bryde igennem missilskjoldet og opruste.
Et stærkere Kina vil tvinge Indien til at sikre sig gennem oprustning, hvilket vil få Pakistan til at opruste osv.
USA er interesseret i at tæmme Kina. Den kinesiske økonomi er efterhånden den eneste økonomi, der har vækstrater, der er værd at tale om. Et Kina på vej op over for et USA, der økono-misk er på vej ned – det ønsker amerikanerne at forhindre med alle midler, for det kan virkelig blive en trussel for amerikanske interesser globalt.
Amerikansk dominans vil give en mere blodig verden, med krig, øget fattigdom for de mange og ekstremt gode vilkår for de multinationale.
Et nej til at bruge Thulebasen vil derfor være afgørende vigtigt. Måske vil det ikke være nok til at forhindre opbygningen af mis-silskjoldet, men det vil svække det og give øgede kræfter til de millioner af mennesker, der på den ene eller anden måde slås imod amerikansk dominans.

Antikrig

Det er centralt, at den store modstand mod brug af Thule-basen som er i den grønlandske befolkning bakkes op af en synlig modstand her i Danmark.
Det bliver vigtigt i anti-krigsarbejdet at tage spørgsmålet om missilskjoldet og Thule-basen op: krigen mod Irak og missilprojektet er to sider af samme sag, amerikansk militær oprustning som vej til total global dominans. Det skal forhindres.

Flere artikler fra nr. 211

Flere numre fra 2003

Se flere artikler af forfatter:
Margit Johansen

Siden er vist 2169 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside