Socialistisk Arbejderavis
Nr. 21 – August 1986 – side 10
Internationalt IS-møde
Jason Meyler
Et internationalt møde af organisationerne, der tilhører den internationale socialistiske tendens, blev afholdt i London i begyndelsen af juli.
Der var repræsentanter fra ti revolutionære organisationer. Fra USA, Australien, Canada, Frankrig, Grækenland, Irland, Norge, Storbritannien og Vesttyskland såvel som IS-gruppen fra Danmark og personer, der prøver at opbygge grupper i andre lande.
De fleste grupper er vokset i det foregående år, på trods af at de fleste står som smågrupper i udkanten af en arbejderbevægelse, som er i defensiven.
Grupperne, som har opnået mest, er dem med en høj propaganda profil og som understreger vigtigheden af politiske grundholdninger og den marxistiske tradition.
Reformister og revolutionære
En længere diskussion om forholdet mellem reformister og revolutionære fremhævede, hvordan abstrakte formuleringer ikke er nok til at overbevise enkelte om vores politik. Det er nødvendigt hele tiden at finde nye konkrete indgangsvinkler for vores argumenter mod reformisme og for revolution.
For at undgå faren for at falde i passivitet har de fleste grupper opbygget en rutine med ugentlige politiske møder, hvor politisk diskussion og skoling har en høj prioritet. Det er basis for en udadvendt aktivitet, for hele tiden at finde nye folk, man kan diskutere revolutionær politik med.
De grupper, der har vokset mest, har satset på en avis ligesom Socialistisk Arbejder Avis som sælges af hvert medlem ugentligt. Et deltaljeret opfølgningsarbejde sikrer, at en del af de nye kommer til møder og eventuelt bliver medlemmer.
Diskussionen viste, at det er afgørende at vide, hvem periferien er. Revolutionære diskuterer som regel med to grupper. Den ene er det mindretal, der er aktivister i fagforeninger og lign. og som er klar til at kæmpe. Politiske erfaringer kan drages i løbet af kampen og de revolutionæres politik bevises i praksis. Den anden gruppe er det mindretal, der stiller spørgsmål om, hvordan verden hænger sammen og er åben overfor argumenter om et socialistisk alternativ.
Syndikalister og revolutionære forholder sig til det første mindretal i opsvingsperioder i klassekampen. Når kampen dør bort, går syndikalistiske bevægelser i opløsning, fordi gruppen af aktivister skrumper ind. Men revolutionære kan forholde sig til det mindretal, der er interesseret i vores holdninger, men mangler aktivistiske erfaringer og kan få en basis for vækst i nedgangsperioder. Det kan syndikalister ikke.
Målsætning
Vores målsætning er at opbygge arbejderpartier, som kan være et alternativ til reformismen i fremtidens massekampe. Rekruttering af folk, som er enige i vores politik, også selv om de er studerende eller mangler en basis i arbejderklassen giver muligheder i fremtiden.
Erfaringer fra opsvingsperioder, dels fra USA i 30’erne og dels fra England i begyndelsen af 70’erne viser, at man ikke behøver organisationer men et stort proletarisk medlemskab for at kunne rekruttere arbejdere i store tal, men at man har den politiske forståelse, at medlemmer forsøger at forholde sig til det der sker i klassekampen.
Nogle af de andre grupper har haft succes blandt studerende. I år blev det klarere, at succesen ikke skyldes, at studerende er mere radikale end andre. Det skyldes mere et fast rutinearbejde på universiteter og skoler. Det er et mere afgrænset miljø, som er nemmere at komme ind på, men det tager lang tid før resultaterne kan ses.
IS-tendensen
En afsluttende diskussion handlede om opbygningen af IS-tendensen. Tendensen er ikke noget internationalt parti som Lenins Komintern var i 20’erne. Dertil er vores betydning og indflydelse i de enkelte lande for ringe. Målet er at opbygge en sådan internationale, når et betydelig opsving i kampen skaber en reel revolutionær bevægelse på verdensplan.
I dag er det muligt at opbygge en tendens af organisationer, som deler de samme grundlægende politiske holdninger og er en del af den samme politiske tradition. På trods af forskelle i den politiske situation, er det generelle mønster med nedgang i arbejderklassens modstand og højredrejningen på venstrefløjen det samme. Det betyder, at de årlige internationale møder, som tendensen holder, er et brugbart forum for at udveksle erfaringer og komme med forsigtige råd.
Som det blev nævnt flere gange i diskussionen, kan det dog aldrig være en erstatning for udvikling af egne erfaringer i de enkelte lande.
Det blev konkluderet, at alle grupper har rimelige muligheder for vækst. Ingen steder er der objektiv grund til, at vi ikke kan finde en mindre målgruppe, som vil købe avisen og diskutere politik. Hårdt arbejde, entusiasme og et klart perspektiv kan skabe grundlaget for en organisation, der kan gribe aktivt og politisk ind i de kampe, der kommer.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed