Socialistisk Arbejderavis
Nr. 212 – Marts 2003 – side 2
En verden i kamp mod krig
15. februar var dagen da verden sagde (og råbte) nej til Bush’s krig. Der var demonstrationer i over 600 byer, spredt over alle klodens kontinenter! Og antallet demonstranter overskred stort de mest optimistiske forventninger på 10 millioner. Opgørelsen varierer mellem 20 og 30 millioner demonstranter på verdensplan!
Nogen af de største demonstrationer fandt sted i de mest krigsliderlige høges hjemlande, USA, Italien, Spanien og England: i USA demonstrerede op mod en million mennesker tilsammen. Der var to millioner i London, tre millioner i Rom og fire til fem millioner i Spanien tilsammen. Vi så en halv million i Berlin, en halv million i Frankrig.
I Oslo havde man den største demonstration nogensinde, og i en lang række øst-europæiske lande – lande hvis regeringer kryber på maven for Bush – var der omfattende demonstrationer.
I Nord-Irland demonstrerede katolikker og protestanter side om side, på Cypern samledes tyrkere og grækere, og i Israel demonstrerede 2000 israelske fredsfolk og palæstinensere sammen for fred!
Folk trodsede sikkerhedspolitiet, og demonstrerede i Golf-staterne Bahrain og Oman; i Cairo, Egypten, demonstrerede flere tusinde, på trods af grove overgreb fra politiet og arrestationen af 13 demonstranter. I Beirut, Libanon, var der en stor demonstration, der forenede folk på tværs af etniske og religiøse grupper.
Fra Sydney til Montreal
Selv om demonstrationsdagen oprindeligt var en europæiske mobilisering, så vi en gennemført global protest: 10.000 i Calcutta, Indien; 80.000 i Damaskus, Syrien; 50.000 i Montevideo, Uruguay; 15.000 i Rio de Janeiro og 30.000 i Sao Paulo, Brasilien; 50.000 i Mexico City; 30.000 i Buenos Aires, Argentina; 20.000 i Joha-nnesburg, Syd-Afrika; 150.000 i Montreal, Canada; 500.000 i Sydney, Australien; 3000 i Kuala Lumpur, Malaysia; og titusinder i en hel række andre lande!
Andreu Duran, der deltog i demonstrationen i Barcelona, og Tom Behan, der var med i Rom, har talt med Socialistisk Arbejderavis’ engelske søsteravis – Socialist Worker:
”Protesterne her i Spanien var fantastiske, og omfattede mellem 4 og fem millioner mennesker tilsammen – det er en tiendedel af befolkningen!”, fortæller Andreu Duran.
”Selv om der er en stærk tradition for at demonstrere i Spanien forklarer det ikke alene de store protester. De er vokset ud af den stemning der har udviklet sig de sidste 18 måneder. Folk har fået nok af den højredrejede regering, og det er blevet udtrykt i en række demonstrationer. I marts 2001 protesterede 300.000 studerende imod angreb på uddannelsessystemet, og i forbindelse med EU-topmødet i Barcelona sidste forår var der store demonstrationer, med en halv million mennesker. I juni sidste år gik mindst 10 millioner mennesker ud i generalstrejke mod en ny pensionsreform – 2 millioner demonstrerede. Det er denne baggrund antikrigsbevægelsen er sprunget ud fra.”
”Tingene udvikler sig hurtigt. I ugen efter 15. februar har der været massemøder blandt studerende rundt om i landet. Her diskuteres krigen, og der er lagt planer for studenterstrejker og besættelser, hvis krigen starter. Hvis fagbevægelsen vil, kan der også blive omfattende arbejderstrejker ved krigens start. Den 14. februar var der en symbolsk fem minutters strejke blandt Barcelonas offentlige transport-arbejdere. Den opstod efter ide fra én busarbejder, og så spredte ideen sig bare!”, afslutter Andreu Duran
”Demonstrationen i Rom var utrolig, med mindst 3 millioner mennesker. Den var nødt til at starte to timer før tid, fordi der var så mange mennesker, og allerede en time inde start var der en million tilstede”, fortæller Tom Behan.
"Antikrigsbevægelsen i Italien er vokset frem af de store mobiliseringer de seneste år, fra demonstrationen mod G8-topmødet i Genoa i 2001, til European Social Forum i Firenze i november sidste år".
”Der er nu oprettet en landsdækkende antikrigskoordinering – ”Fermiamo la Guerra”, og lokale antikrigsgrupper blomstrer op rundt om i landet. Der er store muligheder for omfattende strejker i Italien, hvis krigen bryder ud. Det italienske LO kritiserer krigen, og presses af en række betydningsfulde fagforbund, der har forpligtiget sig til at organisere strejker”.
I en fælles udtalelse fra demonstrationen i Rom, læst op fra scenen, står der: ”Der findes dem, der tror at kun magthaverne kan lave historie. I dag, over hele verden, beviser vi det modsatte! Vi har en enorm magt i vores hænder”. ”Vi opfordrer fagforeningerne her og overalt i verden til at styrke og udvide arbejdernes kamp, og bruge alle mulige midler, inklusive strejker. Lad os stoppe krigen!”
”Ingen Krig mod Irak!” og ”Nej til dansk Krigsdeltagelse!”
Budskabet var klart, og det blev råbt ud i Københavns gader af 35-40.000 mennesker, og i 11 andre byer rundt om Danmark. I Århus demonstrerede 5-6000, og Ålborg var der ca. 2500 med i demonstrationen. Selv om Fogh på arrogant vis forsøgte at affeje demonstra-tionerne, så er det ikke til at komme udenom, heller ikke for Fogh, at dette er en af de mest markante markeringer mod krig i Danmark siden atomprotesterne og Vietnambevægelsen!
At demonstrationerne blev så store skyldes både, at flertallet af den danske befolkning er imod krig, men også, at diskussionerne og mobiliseringen er nået enormt bredt ud lokalt, gennem de mange antikrigsgrupper. I Odense og Århus lykkedes det, i løbet af kort tid, at fylde hhv. 7 og 6 busser med folk der tog med til København for at demonstrere!
Demonstrationen i København udtrykte meget godt den bredde og det mangfold der er i bevægelsen. Utallige hjemmelavede bannere og håndskilte florerede med fantasifulde slogans. Over hundrede organisationer og lokale antikrigsgrupper fra skoler, uddannelsessteder mm. var repræsenteret, og der var en nærmest bevæget, stolt stemning under demonstrationen. Flere stod og græd da der blev holdt fredstaler.
Lisbeth Smidt Jespersen (Internationale Socialister) sagde i sin tale udenfor Christians-borg: ”Magthaverne er få – Vi er flertallet! – RÅB det HØJT!!!”
”HUSK: Verden ændrer ikke sig selv – det er mennesker som ændrer den!!”
Billede: To millioner mennesker demonstrerede i Londons gader imod krigen
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed