Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 212 – Marts 2003 – side 5

Anmeldelse

Et spørgsmål om klasse

Jan Hoby

Kombinationen af markeds-økonomiens krise på den ene side og den åbenlyse øgede sociale ulighed på den anden side, har medvirket til at uddybe den intellektuelle krise i den akademiske verden.

En krise, der har manifesteret sig på en lang række områder og har været medvirkende til en øget interesse for marxismen.

Professor Erik Jørgen Hansens nye bog, Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv er et udtryk for, at krisen i den akademiske verden igen giver plads og rum for kritisk forskning, der afdækker klasse-strukturerne og reproduktionsmønstrene under kapitalismen.

Bogens styrke ligger i den overbevisende dokumentation af uddannelsessystemets funktion som reproduktion af de eksisterende klasser og magtforskelle i samfundet. Det falder godt i tråd med Det økonomiske Råds halv-årsrapport fra efteråret 2001, der viste, at der ikke siden 1976 er sket yderligere forbedringer af arbejderbørnenes chancer for at opnå en højere uddannelse. Kendsgerninger som udstiller ideologien om “lighed gennem uddannelse”.

Bogen dokumenterer også, at intelligens ikke er et spørgsmål om klasse. Men klasse har alt at gøre med, hvor du ender i uddannelsessystemet og i samfundet.

På mange måder bliver bogen også et opgør med meget af det vraggods, som er skabt i afpoliti-seringens politiske navn. En række ideologiske begreber har de sidste 15 år fyldt det offentlige rum. Det er begreber som; social arv, mønsterbryder og mælkebøttebørn. Begreber som er blevet brugt til at dække over de faktiske forhold.

I en situation, hvor de internationale politiske og økonomiske magtcentre disponerer over videnskabelige, tekniske og kulturelle ressourcer i et omfang, der aldrig er set før i historien, er der brug for en enorm forskningsmæssig indsats til at afsløre og udstille de strategier, som udvikles og iværksættes af de multinationale firmaer og instanser, som WTO. Erik Jørgen Hansens bog er et vigtigt bidrag til den proces. Den er et must for alle socialister og anti-kapitalister, der interesser sig for den uddannelsespolitiske kamp.

Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv
Erik Jørgen Hansen
Hans Reitzels Forlag

Billedtekst:
Erik Jørgen Hansen dokumenterer, i sin bog, at intelligens ikke er et spørgsmål om klasse, men at klasse har alt at gøre med, hvor du ender i uddannelsessystemet og i samfundet.

Se også:
SAA 212: Regeringens gymnasiereform: Eliteskole og social sortering
SAA 212: SU er ikke café-penge

Flere artikler fra nr. 212

Flere numre fra 2003

Se flere artikler om emnet:
Uddannelse

Se flere artikler af forfatter:
Jan Hoby

Siden er vist 2107 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside